Shredder officielt bekræftet i TMNT

William Fichtner bekræfter at han skal spille Shredder, paddernes ikoniske ærkefjende, i Michael Bay’s Teenage Mutant Ninja Turtles.

William Fichtner (Prison Break, Armageddon) er vant til at spille skurken i film og tv-serier, og det var da også lige netop rollen som Shredder, som vi regnede med at han skulle påtage sig, da det kom frem i Maj, at han var tilknyttet filmen.

Jeg må indrømme, at jeg er lidt skeptisk over for det her valg. Fichtner er en god skuespiller, men jeg har svært ved at se ham i rollen som Shredder, måske fordi jeg ser ham som værende alt for amerikansk? Valget af Fichtner kunne altså tyde på, at det manuskript, der tidligere blev lækket online, alligevel gælder, eller i hvert fald dele af det.

Udover Fichtner, byder filmen på Megan Fox (April O’Neill), Will Arnett (Vernon Fenwick), Pete Ploszek, (Leonardo), Alan Ritchson (Raphael), Jeremy Howard (Donatello), Noel Fisher (Michelangelo) og Danny Woodburn (Splinter).

Teenage Mutant Ninja Turtles er sat til at få premiere herhjemme 29. maj 2014.

Kilde: HuffPost