‘Mandela: Long Walk to Freedom (Vejen til frihed)’ skildrer Nelson Mandelas fantastiske rejse fra barndommen i en lille landsby til den historiske indsættelse som Sydafrikas første demokratisk valgte præsident.
For millioner af mennesker verden over står Mandela for frihed og håb. I denne nærgående film følger vi de begivenheder, der resulterede i den 27 år lange fængsling og til afskaffelsen af apartheid og Mandelas udvikling til at blive et internationalt ikon, der hylder tilgivelse og forsoning. For første gang skildres også de sider af Mandela, der forblev ukendte for det meste af verden – manden der elskede hurtige biler og kvinder, bokseentusiasten, den ambitiøse advokat og den bevæbnede frihedsaktivist.
Filmen er baseret på Nelson Mandelas selvbiografi ‘Long Walk to Freedom (Vejen til frihed)’, er skabt med hans velsignelse og giver et dybdegående portræt af et verdenskendt ikon og en ukuelig frihedskæmper.
Nelson Mandela spilles af Idris Elba, der er nomineret til en Golden Globe for rollen og kendt fra tv-serien ‘The Wire’ og filmen ‘Pacific Rim’. U2 har skrevet filmens kendingsmelodi, ‘Odinary Love’, der også er nomineret til en Golden Globe.
‘Mandela – Long Walk to Freedom’ har dansk premiere d. 23. januar 2014.

