Nyt om Star Wars episode VII

Det har været meget sparsomt med information om de kommende Star Wars film. Nu har vi endelig fået en smule mere information omkring den næste Star Wars film, Episode VII.

Historien kommer til at foregå 30 år efter begivenhederne i ‘Star Wars episode VI: Jedi-ridderen vender tilbage’ (org: ‘Return of the Jedi’). Den kommer til at have tre nye unge karakterer i hovedrollerne, men der vil også være karakterer med, som vi i forvejen kender – som de selv udtrykker det “some very familiar faces”. Hvem mon det kan være?

Samtidig ved vi også nu, at de begynder at filme i maj i år!

Filmen bliver instrueret af J.J. Abrams (Star Trek) og har premiere december 2015.

Hvem håber du på at se igen?

Kilde: starwars.com