Tjek Leonardo, Michelangelo, Shredder og April ud i den første trailer til Michael Bays ‘Teenage Mutant Ninja Turtles’.
Det er en storslået trailer, som sætter en fed streg under, at det er en Michael Bay film, og padderne ser skræmmende menneskelige ud i forhold til filmene fra 90erne.
Jeg må være ærlig og sige, at jeg stadig ikke er solgt på padderne – selvom jeg da er glad for at se, at Michelangelo stadig har humor. Men hvor er pizzaerne og cowabungaen? Jeg vil se mere Turtles og mindre ‘lad-os-ødelægge-en-by-Michael-Bay-style!”
Jeg tropper dog stadig op i biografen, så snart filmen får premiere.
Hvad synes du om traileren? Og skal du ind og se filmen, når den får premiere d. 4. september 2014?

