Måske I kender tudefilmen ‘P.S. I love you’, baseret på bogen af irske Cecelia Ahern, som handler om en kvinde, som har mistet sin kæreste, og opdager han har efterladt hende breve og beskeder, som skal hjælpe hende med at komme videre, efter hans død. En rigtig tude film, med Gerard Butler og Hilary Swank i hovedrollerne.
Var du glad for ‘P.S. I love you’, så skal du glæde dig til endnu en filmatisering af en Cecelia Ahern bog, nemlig filmen ‘Love, Rosie’. En trailer er nu kommet til filmen, og man kan se visse ligheder med ‘P.S. I love you’ – fx. er der i begge film nogle som skal leve uden hinanden (denne gang bare adskilt af Atlanterhavet og ikke døden), og også med fokus på breve og beskeder. Bogen som ‘Love, Rosie’ er lavet ud fra hedder ‘Where Rainbows End’ og består udelukkende af breve, emails, beskeder og artikler.
Filmen handler om Rosie og Alex’s forhold, som startede helt tilbage i deres barndom – og især udfordres da Alex flytter fra Dublin til USA. I rollen som den kvindelige hovedrolle Rosie, har vi Lily Collins (The Blind Side), Lily Collins er amerikansk, men er datteren af den engelske musiker Phil Collins. Ud fra traileren virker det som om hun prøver at tale med en britisk accent – men det er ærlig talt ikke særlig imponerende og lyder bare mærkeligt. Er det bare mig? Den mandlinge hovedrolle, Alex, spilles så til gengæld af engelske Sam Claflin (Catching Fire, Pirates of the Caribbean: On Stranger Tides), som har en rigtig britisk accent (dejligt).
Så, tag og giv traileren et kig, synes personligt det ser meget lovende ud.
Og så kan I da også lige se en af plakaterne til filmen, med de to hovedpersoner i en seriøst mærkelige position:


