Franske ‘Délicate Gravité’ vinder bedste kortfilm på den internationale Palm Springs shortfilm festival, der er Nordamerikas største kortfilm festival, med en samlet præmiepulje på $110.000.
Palm Springs Shortfilm Festival er netop ovre, og her kan du se nogle af vinderne.
Bedste film vandt franske ‘Délicate Gravité’, der er instrueret af Philippe André. I hovedroller ser vi Yvan Attal (Rush hour 3, The Interpreter, München) og Anne Parillaud (Nikita, The Man with the Iron Fist), der spiller to ensomme sjæle, der ved en tilfældighed krydser veje; og med ét skabes der en dyb connection, der måske har en dybere mening med livet.
The Grand Jury Award gik også en til fransk film ‘Faux Frères’, med Lucas Delangle som instruktør. Karakteren Gaillaume vender tilbage til hans barndomslandsby for at hente hans fars gamle bil, som Gaillaume har arvet. Det hele bliver dog lidt mere kompliceret, når han møder hans stedbror.
Future Filmmaker Award vandt tyske Erick Schmitt med kortfilmen ‘Nashorn Im Galopp’. Filmen handler om Bruno, der strejfer rundt i Berlins gader og udforsker byens mange facader og overflader, i søgen på Berlins sjæl. Her møder han en sød og ligesindet pige, som Bruno hurtigt falder pladask for. Pigen har dog andre planer, som ikke nødvendigvis indbærer Berlin eller Bruno.
Publikums favorit pris vandt Jeremy Brock med ‘Walking the Dogs’. Emma Thompson (Junior, Love Actually, Harry Potter filmene) spiller Dronning Elizabeth i den berygtede episode i 1982, hvor en mand brød ind i dronningens soveværelse, mens hendes sikkerhedsvagter var ude i slotsparken for at lufte hundene.
Bedste animations kortfilm vandt tyske ‘Arts & Crafts Spectacular #2’, produceret og instrueret af Ian Ritterskamp og Sébastien Wolf. Sammenfiltret historier forvandler et museum til et sitcom, hvor Yoko One er en af stemmerne.

