Hvad handler den om?
Sylvester Stallone spiller gangsteren Dwight Manfredi, som har siddet 25 år i fængsel. Han har dækket over sin mafiafamilie og taget sin straf med oprejst og pande. Derfor er frustrationen stor, da han opdager, at folk har mistet respekten for ham. For at undgå større kontroverser, vil hans chef sende ham til Tulsa med henblik på at finde nye indtægtskilder. Efter lidt skrigeri og råben samt lidt øretæver indvilliger Manfredi omsider i denne beslutning.
Han får hurtigt sat sit aftryk på den søvnige by. Han går all in på at opbygge et nyt netværk og får hurtigt etableret nogle lyssky forretninger. Han er jo ikke mafioso for ingenting. Dette gør dog, at han kommer i karambolage med en lokal rockergruppe.
Kan jeg anbefale den?
Lad os bare slå fast med det samme at Stallone er forrygende veloplagt og stråler i hovedrollen. Man kan virkelig mærke, at det er en rolle, som han nyder at spille.
Handlingen lyder, som noget man har set adskillige gange før, men kombinationen af Stallones karisma og humor løfter serien over gennemsnittet.
Eksempelvis er der en skøn scene inde på en bar, hvor Stallone duellerer mod en lokal cowboy om hvem der har det sejeste fodtøj. Kontrasten mellem Manfredis finpudsede italienske laksko og cowboyens alligator støvler gør, at man trækker på smilebåndet.
Manfredis undren over den nye verden, som han skal begå sig i, giver anledning til flere gode grin. Efter 25 år i fængsel kan det være sin sag at forstå de teknologiske fremskridt.
Skuespillet omkring Stallone er også fint, hvilket bidrager til at både komik og drama fungerer upåklageligt. Martin Starr og Jay Will yder forskelligartet komisk modspil mod Stallone. De spiller hhv. karaktererne Bodhi og Tyson, som mere eller mindre frivilligt bliver hvirvlet ind i den hektiske gangster verden. Tatiana Zappardino er desuden meget troværdig som Manfredis forsømte datter. Man kan virkelig mærke, hvordan hendes liv har været påvirket af, at faderen har været i fængsel i det meste af hendes liv.
Undervejs i serien er der tilpas mange overraskelser, der gør, at interessen opretholdes og at man hele tiden har lyst til at se det næste afsnit.
Serien er i øvrigt skrevet af Taylor Sheridan der er den helt store serie konge lige for tiden. Det er ham, som har skrevet manuskript til westernserien ’Yellowstone’ og arbejder i skrivende stund på sæson 2 af ’Mayor af Kingstown’ med Jeremy Renner. Om dette skinner igennem denne gang, kan jeg desværre ikke sige noget om, men jeg har helt klart fået lyst til at gå på opdagelse i hans bagkatalog netop pga. ’Tulsa King’.
Det forlyder, at dette måske er Stallones sidste job som skuespiller. Hvis det er tilfældet, kan ’Tulsa King’ ses som en fin svansang til en gloværdig karriere, der har varet i snart 50 år.
Har jeg så ikke noget dårligt at sige?
Taget i betragtning af at man har en sand actionlegende i hovedrollen, undrer det mig, at der ikke er mere knald på actionscenerne. Eksempelvis er der et opgør mod nogle rockere, der nærmest er ovre inden det starter.
Desuden bliver nogle af konflikterne afviklet for hurtigt. Eksempelvis da Manfredi opdager, at hans datter har været udsat for chikane, mens han var i fængsel. Dette er ærgreligt, fordi der er et effektivt set up til lige netop denne konflikt men desværre et forhastet pay off. Dette kunne man sagtens have udfoldet over flere afsnit.
Enkelte gange får man følelsen af, at serien er med til at pleje Stallones ego. Det bliver lidt komisk, at damerne nærmest falder i svime over Manfredi og tror at han er i 50érne. Men det kan man vel ikke klandre Stallone for. Er overbevist om, at hvis jeg spillede hovedrollen i en serie havde jeg da gjort præcist det samme:)