Første trailer til ‘Escape Plan’ med Sylvester Stallone og Arnold Schwarzenegger.
Summit Entertainment har udsendt den første trailer til actionfilmen ‘Escape Plan’.
‘Escape Plan’ omhandler Ray Breslin (Stallone), en sikkerhedsekspert med speciale i fængsler, som selv ender med at ryge en tur inde og brumme i et af sine egne fængsler, da han bliver dømt for en forbrydelse, han ikke har begået. Det er nu hans opgave at bryde ud – og til dette får han hjælp af den garvede fange Rottmayer (Schwarzenegger).
På rollelisten ses også Jim Caviezel, Sam Neill, Amy Ryan, Vincent D’Onofrio, 50 Cent og Vinnie Jones i filmen, der er instrueret af Mikael Håfström (‘Ritualet’) ud fra et manuskript af Miles Chapman (“Road House 2: Last Call”), der senere er blevet omskrevet af Jason Keller (‘Machine Gun Preacher’).
“Escape Plan” rammer de danske biografer 3. oktober.