Casting-nyheder og nye, hemmelige billeder fra ‘Star Wars: Episode VII’!

Stærke nye skuespillerinder samt velkendte transportmidler.

J.J. Abrams’ ‘Star Wars: Episode VII’ er i fuldt gang med optagelserne, men det forhindre ham ikke i, at hive flere skuespillere ud til en fjern, fjern galakse.

Oscar-vinderen Lupita Nyong’o (12 Years a Slave) og Gwendoline Christie (Brienne fra ‘Game of Thrones’) er netop blevet tilføjet rollelisten, og vi kan altså forvente os nogle flere stærke kvindelige roller i den næste Star Wars-film.
Det vil måske overbevise flere om, at Princess Leia, ikke er den eneste kvinde i hele galaksen, som det ellers nærmest var tilfældet, i den oprindelige trilogi.

Ud over disse glædelige nyheder, er der også blevet lækket nogle billeder fra et hemmeligt studie i England. På billederne optræder der et nyt væsen, som vil optræde i filmen, samt et transport redskab, der, som det umiddelbart ser ud, også vil optræde i det syvende kapitel af sagaen.

Vi advarer – se ikke disse billede, hvis ikke du ønsker at få spoleret, hvad der kan være en overraskelse for mange!
Er du derimod alt for nysgerrig, så tjek dem ud på følgende link!

http://www.tmz.com/2014/06/03/star-wars-episode-7-millennium-falcon-set-photos/