Der er en Love Actually efterfølger på vej

Den fantastiske (helt objektivt) britiske romantiske komedie ‘Love Actually’ havde premiere i 2003. Den har et væld af store og dygtige britiske skuespillere som Hugh Grant, Colin Firth, Liam Neeson, Emma Thompson, Keira Knightley, Alan Rickman, Martin Freeman, Rowan Atkinson og Bill Nighy.

Instruktøren bag, Richard Curtis, har nu samlet holdet igen. I forbindelse med Red Nose Day (En indsamlings begivenhed organiseret af Comic Relief – en velgørenheds organisation, som bl.a. er grundlagt af Richard Curtis) har instruktøren besluttet sig for, at lave en lille kortfilmskomedie, som viser hvad de forskellige karakterer fra ‘Love Actually’ laver 14 år senere.

Hugh Grant, Keira Knightley, Colin Firth, Liam Neeson, Bill Nighy, Andrew Lincoln, Rowan Atkinson og flere er del af kortfilmprojektet.

Richard Curtis arbejder stadig på manuskriptet, og du kan faktisk være med til at bestemme hvad der skal ske. Direktøren for Red Nose Day Emma Freud, tweetede følgende:

Red Nose Day er den 24 marts, og det er i den forbindelse vi får kortfilmen at se.

Jeg glæder mig ualmindeligt meget – hvad siger I andre?