Disney+ offentliggøre, at man har givet grønt lys til den nordiske originalproduktion ‘At koge bjørn’ på seks afsnit. Serien er baseret på den succesfulde roman af samme navn af den prisvindende svenske forfatter Mikael Niemi. Romanen handler om en provst og en bortløben samedreng, som udvikler en stærk relation, mens de efterforsker et uventet mordmysterium.
‘At koge bjørn’ foregår i sommeren 1852 i landsbyen Kengis i det allernordligste Sverige. I de episke omgivelser i det nordlige polarlandskab møder vi den nyansatte provst og hans familie. Mens provsten får en spirituel vækkelse, som påvirker samerne og tornedalsfolket dybt, findes liget af en hyrdepige i en mose. Snart derefter går landsbyboerne på jagt efter den dræberbjørn, som de tror er gået amok.
Serien på seks afsnit er baseret på den historiske krimiroman af Mikael Niemi, som har solgt millioner af eksemplarer på verdensplan.