Er du klar til Space Jam 2?

Loney Tumes og basketball… Ja, de to ting var en succesfuld blanding, da Warner Bros. tilbage i 1996 lavede hittet ’Space Jam’. Dengang var det datidens største basketballstjerne Michael Jordan som var frontfigur, og R. Kellys sang ’I Believe I Can Fly’ til film-hittet blev ikke bare en landeplage, men en verdensplage. Nogle vil måske kalde den for sportsfilmens svar på ’ Who framed Roger Rabbit’, der også havde live action skuespiller blandet sammen med tegnefilmsfigurer.

Space Jam 2, LeBron James, Bugs Bunny

Nu er der så planer om at lave en efterfølger, og det er allerede sikkert at basket-stjernen i denne produktion er LeBron James, som er denne generations Michael Jordan. Det eneste vi sådan rigtig ved om den nye film er at den udkommer den 16. juli 2021 i de amerikanske biografer, at man lige har castet Sonequa Martin-Green til en rolle (hun er kendt fra serier såsom ’The Walking Dead’ og ’Star Trek Discovery’) og at en ukendt instruktør ved navn Terence Nance er styrmand på projektet.

Projektet har været længe undervejs, men nu skulle det være helt sikkert at ’Space Jam 2’ bliver en realitet. Og hvis der ingen bump på vejen opstår, ja så begynder man at filme denne sommer. LeBron James medproducere også filmen, og der er ingen hemmelighed, at James er en stor filmnørd. Ja, faktisk så rygtes det meget kraftigt, at han vil producerer den næste ’Friday The 13th’ film. Men på producer-teamet er også Ryan Coogler, som er instruktøren på ’Black Panther’. Vi får i den nærmeste fremtid sikkert meget mere af vide, og vi på Filmpuls skal nok rapportere tilbage.

Copyright: Warner Bros.