Den store venlige kæmpe
Den store venlige kæmpe, Steven Specielberg, Nordisk film

Filmanmeldelse: Den store venlige kæmpe

Midt om natten, når alle børn og voksne sover aller dybest, starter heksetimen. Her kommer alle de gådefulde ting frem fra deres skjul, for der har de verdenen for sig selv.. Troede de. For lille forældre løse Sofie er vågen og er utrolig nysgerrig på alt hvad der sker.

Den store venlige kæmpe

Historien

Sådan starter historien om Sofie og Den store venlige kæmpe. Deres venskab starter i det øjeblik, Sofie ser den venlige kæmpe ud af vinduet og han tager hende med til kæmpeland. Først tror Sofie at han er ond, men det viser sig at han har meget at byde på. Den venlige kæmpe kan nemlig fange drømme og han har også fanget Sofies. Det er dog ikke kun idyl der hersker i kæmpeland for de onde kæmper elsker at spise menneske børn og i byen hvor Sofie bor er der flere der er forsvundet. Derfor skal den store venlige kæmpe og Sofie stoppe dem.

Historien i Den store venlige kæmpe, var rigtig sød og et rigtig fint eventyr, men på en eller anden måde var historien også lidt flad. Jeg manglede lidt noget mere spænding og det føltes lidt som om Sofie aldrig rigtigt var i fare eller at de onde kæmper egentlig var særligt onde og hele slutningen var det som om at filmen bare skulle afsluttes på en eller anden måde så hurtigt som muligt. Det gjorde altså at jeg gik fra biografen med en lidt flad fornemmelse i maven..

Den store venlige kæmpe

Skuespillet

Måske historien også var lidt flad på grund af skuespillet.. For filmen lagde i høj grad fokus på venskabet mellem Sofie og Den venlige kæmpe, men jeg kunne ikke rigtigt mærke det. Sofie bliver spillet af en pige ved navn Ruby Barnhill, men jeg synes ikke rigtigt at hun var så overbevisende. Hun har heller ikke vildt meget erfaring men man må altså forvente en smule mere af en Steven Speilberg film. Til gengæld var Den store venlige kæmpe både kærlig, hyggelig og elskværdig. Han bliver spillet af Mark Rylance der både har vundet en Oscar og tre Tony awards.

Den store venlige kæmpe

Visuelt

Til gengæld er der gjort meget ud af de visuelle og specielt drømme fangeriget var utrolig flot og vellavet. Men også den store venlige kæmpes hjem var imponerende flot lavet.

Musik og Lydbillede

Jeg så filmen med Dansk tale og det vil jeg ikke anbefale andre gøre.. med mindre man selvfølgelig har småbørn, der ikke forstår engelsk eller kan læse under tekster. Men specielt Sofies stemme passede ikke rigtigt til karakteren og det gav altså en følelse af at hele lydbilledet var meget påsat. For normalt har jeg ikke noget i mod at man sætter danske stemmer på, specielt ikke på børnefilm, men det skal virke naturligt. Det gjorde det desværre ikke i Den store venlige kæmpe.