Filmanmeldelse: Ditte & Louise

Baseret på DRs tv-serie, så går makkerparret nu til det store lærred. Men denne skribent må indrømme, at det eneste, han har set og kendt til dette makkerpar, er via reklamespots på Danmarks public service station nummer 1. Så nu bliver det spændende at se, hvad denne cisnormative, mansplainer og patriark mener om denne film.

Historie

’Ditte & Louise’ er en film om de to kvinders ”fiktive jeg”, der kører landet rundt med deres show, imens de kæmper med at udvikle deres karriere. Eller det gør Ditte i hvert fald, hvor Louise mere har accepteret tingenes tilstand, om at være en kvinde i overgangsalderen, der i filmbranchen kun kan se frem til roller som mor eller prostitueret. Men Ditte nægter at blive sat i bås, så da hun ser indkaldelsen til casting på en ny vikingefilm, så slår hun til. Hendes alter ego, er en uopdaget skuespiller ved navn Ditlev, der med hans lange røde hår, relative høje statur og magiske improvisations skuespil, er den perfekte hovedrollen. Men som Ditte får rollen som viking i en ny dansk storfilm, så udvikler de to kvinders forhold sig noget dramatisk, og hvor længe kan Ditte holde sit alter ego i live?

Jeg havde absolut ingen forventninger til denne film. Dernæst, så frygtede jeg også, at jeg som ung mand ikke ville få særlig meget ud af filmen, da den sikkert mere var beregnet/lavet til kvinder og fans af serien. Men, jeg blev glædeligt overrasket! ’Ditte & Louise’ er ikke kun et godt team, men de er nu også ret skægge. Filmens primære fokus drejer sig rundt om venskabet mellem de to, der kommer på en hård prøve, da Ditte under hendes succes som Ditlev, glemmer Louise. Men det er også en film, som tager fat i tematikker, såsom #MeToo bevægelsen, kønsdebatten og kvinders vilkår i underholdningsbranchen.

Nogle kalder ’Ditte & Louise’ for den ”kvindelige version af Klovn”. Det kan godt være at de to skuespillerinder, ligesom Casper Christensen og Frank Hvam, spiller deres fiktive jeg, og deres film er en spin off fra deres serie. Men, alligevel så er ’Ditte & Louise’ helt sin egen. Der var mange øjeblikke, hvor jeg enten grinte eller fniste, og så er der øjeblikke som vitterligt er ude på kanten af komedie-genren, hvor folk der kun er til ”fald på halen” komik, vil få kaffen galt i halsen. Desværre, så falder filmens humor lidt i tredje akt, hvor dramaet mere tager over. Det er noget mange komediefilm lider af, hvor der lige pludselig går mere seriøsitet i det. Men alt i alt, så er ’Ditte & Louise’ bestemt en biografbillet værd.

 

Skuespil

Ditte Hansen og Louise Mieritz fungerer godt sammen. De besidder stor komisk såvel som dramaturgisk sans, og deres timing sidder lige i skabet. Jeg vil måske ikke begynde at se serien, men jeg kan nu godt se, hvorfor folk godt kan lide dette makkerpar. Birollerne fungerer også godt. Især Anders W. Berthelsen, der i den grad putter sit eget ”fiktive jeg” ud på kanten.

Visuelt

Du finder ikke stor visuel nydelse hér, men det betyder ikke, at folkene bag filmen ikke ved, hvordan man støber en film sammen, for det gør de. Niclas Bendixen, som også har instrueret serien, har sin spillefilms debut her, kan godt være stolt af det færdige værk. Men det ærgrer mig, når man har en talentfuld fotograf som Manuel Alberto Claro, der har lavet mange af Lars von Triers film, at der så ikke kunne være mere leg med kameraet. Men, det hele ser fint ud.

Musik og lydbillede

Jeg kan ærlig talt ikke huske, at filmen havde en komponeret musikalsk baggrund. Nej, det er de to hovedrolleindehaveres sang og indslag, som primært præger filmen, og deres slutsang under rulleteksterne er en alternativ version af rapsangen ”Sut den op for slap”. Lydbilledet er ganske godt og bør roses.

Copyright: Nordisk Film