Der er mange film, hvis kendskab går hen over en, lige indtil det tidspunkt, hvor man inviteres til pressevisning, Så da denne skribent meldte sig til at anmelde ’Hotel Mumbai’, så troede jeg fejlagtigt først, at dette var en romantisk komedie a la ’The Second Best Exotic Marigold Hotel’, der også foregår i Indien. Der var først efter en søgning på nettet, at det gik op for mig, at man var i den helt anden boldgade.
Historie
For dette er den sande rædselsvækkende historie om terrorangrebet på det verdens berømte Taj Hotel tilbage i 2008. Vi følger hotellets dedikerede personale samt gæster, der forsøger at overleve et koldblodigt angreb, hvor en gruppe terrorister går fra værelse til værelse og henretter/skyder alle de måtte komme i kontakt med. Plottets primære fokus er på tjeneren Arjun, der vælger at risikere sit liv for at beskytte gæsterne. Og nogle forældre (den ene spillet af Armie Hammer), der sidder fanget nede ved hotellets restaurant, imens deres nyfødte barn og barnepigen (uanet om hvad der sker) befinder sig ved en hotelsuite, som terroristerne snart nærmer sig. Der må foretages ofringer for at redde så mange som muligt, og i pressede situationer rejser helte sig.
’Hotel Mumbai’ er en utrolig rå og kraftfuld filmoplevelse, der ikke lægger nogle fingre imellem, når det kommer til vold og det nådesløse angreb som fandt sted for 11 år siden. Filmen har en fin opbygnings fase, hvor man introduceres for hovedkarakterene, før det hele spidser til. Nogle vil måske klage over, at historien er sat for simpelt op, da man måske ønsker mere fylde og opbygning. Men fra mit perspektiv, så bruger den nøjagtig den tid, som skal bruges på at sætte det hele i gang. Når så rædslerne begynder, ja så vil man som tilskuer sidde på kanten af sædet. For det er både neglebiddene spændende og grusomt, det man er vidne til. Derudover, så tegner man heller ikke terroristerne som en gruppe onde bussemænd (boogeymen), men som unge fyrer, der er blevet ledt på afveje af en syg religiøs leder. ’Hotel Mumbai’ er instrueret af debutanten Anthony Maras, som virkelig starter sin filmkarriere stærkt ud!
Skuespil
I hovedrollerne ser vi altid velspillende Dev Patel (kendt fra ’Slumdog Millionaire’ og ’Lion’), der spiller tjeneren Arjun. Han er den som formår at give sin karakter mest dybde og kompleksitet. Arjun er en yderst interessant karakter, der lever i Mumbais fattige slum om dagen, men der om aftenen serverer og præsentere de bedste vine for hotellets rige gæster. Armie Hammer er familiefaren, der prøver at nå op til hans hotelsuite for at redde sit nyfødte barn (og barnepigen). Hammer er en af vor tids mest hotte navne i Hollywood, og her viser han igen hvorfor. Jason Isaacs (’The Patriot’, ’Black Hawk Down’ og ’Event Horizon’) er også at finde i filmen. Hans karakter er yderst usympatisk i starten, men beviser senere hen, at han ikke helt er en skidt karl. Alt i alt, så er vi pænt oppe og ringe ved denne kategori.
Visuelt
Som jeg nævnte før, så er filmen rå og realistisk. Og den visuelle del i ’Hotel Mumbai’ er også utrolig professionelt opsat, hvor man leverer den ene intense scene efter den anden uden at man mister fokus. Heldigvis er det ikke sådan at filmen er ”over-blodig”, da det ville være for usmageligt, men niveauet er alligevel ret højt nok til, at det nok kan chokere nogle.
Musik og lydbillede
Den tyske komponist Volker Bertelmann (’Lion’, ’Adrift’) har lavet musikken til filmen. Han giver os et intens score, som er med til at opbygge den rædsel, som ofrene for angrebet går i gennem, uden at der går ”Hollywood” i musikken. Lydene er stærke og godt mixet sammen, og når skudsavler og granaterne lyder, så er det som selv at være til stede.