Gemma bor med sin datter i det samme hus, som hun også er vokset op i. Her opdager hun, at hun ikke bare besidder evnen til at rejse ind i det mørke mellemrige mellem liv og død – bedre kendt som The Further – men også kan trække elementer med tilbage til den virkelige verden… så snart dæmonerne opdager dette, gør de alt i deres magt for at få muligheden for at betræde de levendes land på ny.
Historie
Hele seksten år er gået, siden den første ’Insidious’-film udkom, og med ’Out of the Further’ er vi nu hele seks film dyb i det hinsides. Man kunne passende stille spørgsmålet, om vi i jagten på dæmoner fra de dybeste afkroge også har bevæget os længere og længere væk fra franchisens styrker og kerneværdier? Svaret er faktisk ikke så ligetil, som man skulle tro.
For ja, selvom den røde tråd er blevet tyndere med tiden, og klichéerne banker på den røde dør mere end nogensinde før, så er der stadig essentielle elementer fra universet, som ikke umiddelbart er helt døde og begravede endnu. Men at sige, de lever i bedste velgående, er nok også lige at stramme den en tand for meget. For selvom ’Insidious: Out of the Further’ gør flere ting rigtigt, så er franchisen stadig en skygge af sig selv og kæmper med at gøre sin eksistens i vores verden betydningsfuld nok.
Hvis nu bare underholdningsværdien havde været helt i top, kunne det måske have været hele bio-turen værd. Men jeg havde nok hellere hoppet en tur i Dæmonen i Tivoli, hvor jeg er sikker på, at jeg havde fået et langt bedre sus af adrenalin. Den første film er fortsat den bedste, og den tydeligste parallel, man kan trække fra denne film til originalen, er nok, at det føles, som om hele filmens univers ligger i en dyb koma, den ikke har de store udsigter til at vågne fra lige foreløbig. Men instruktør og medforfatter Jacob Chase giver dog alligevel publikum nogle små håb undervejs.
For selvom Chase ikke lykkes med alt, han jagter, så fanger og forstår han alligevel nogle væsentlige dele af dæmon-universet, herunder de praktiske effekter og den minimale CGI. Der er heldigvis en masse imponerende makeup-arbejde på diverse dæmoner (som desuden er mødt talstærkt op i denne film), og derudover også en masse røg og mørke afkroge, hvor alt kan gemme sig. Chase fører en rolig visuel hånd og lader uhyggen udspille sig undervejs uden at overhælde det hele med chokeffekter og hektisk kameraarbejde. Det er tydeligt, at han har ladet sig inspirere af James Wans rolige hånd og tendens til at lade uhyggens onde ånder ånde. Til gengæld er hans scenekonstruktion ikke nær så skarp, og uhyggen mangler ofte ordentlig udvikling og momentum.
’Insidious: Out of the Further’ har flere gode og opfindsomme idéer, men selve udførslen mangler et fastere greb og noget mere pondus. I stedet for følelsen af at strække uhyggen og spændingen ud bliver tingene ofte lidt monotone. Og det er faktisk ærgerligt, netop fordi man ellers kan mærke, at Chase har respekt for materialet og forstår sig på universet. Men det er desværre ikke ensbetydende med, at han kan føre det fejlfrit ud i livet. Trods nogle udmærkede takter bliver filmen aldrig helt genfærds-gensynet værd, og man sidder mest af alt tilbage med en lidt tom følelse…
Skuespil
Amelia Eve spiller hovedrollen som Gemma i horror-seriens sjette kapitel, og hun gør et ganske godt job i at bære filmen undervejs. Hendes rolle er ret så krævende og udvikler sig undervejs, hvilket hun står fint imod, uden dog at være helt igennem blændende. Island Austin, som spiller Gemmas datter, var ret så overbevisende, især når man har hendes unge alder i mente, og Lin Shaye er tilbage i hendes ikoniske rolle, hvilket var et glædeligt gensyn som altid.
Men filmens bedste præstationer kom vel mest af alt fra alle de gustne genfærd i det dæmoniske persongalleri. Evnen til at fremstå frastødende med blot et enkelt ubehageligt blik eller et lidt underligt smil er meget imponerende, og selvom flere får hjælp fra den gennemarbejdede makeup, så er der stadig masser af rum for skuespillerne til at gøre præstationen til deres egen.
Visuelt
Det var bestemt et (u)behageligt og genkendeligt gensyn, da man blev budt indenfor i ’Insidious’-universets dunkle og dæmon-inficerede visuelle rum. Filmen falder fint i tråd med de tidligere film i franchisen, og som publikum føler man sig hjemme iblandt de hjemsøgte og dunkle afkroge.
Jacob Chase gør det godt med at lade de døde leve i billedet og er ikke bange for at holde et klip længere end blot et par sekunder, så publikum kan få lov til at lede deres blik rundt i billedet i søgen efter dæmoner. Chase har også rig mulighed for at lege lidt ekstra med det visuelle, når han skifter mellem vores verden og The Further.
Musik og lydbillede
Af en ’Insidious’-film at være er det bestemt en af de mere lavmælte af slagsen. Ikke at det berygtede orkestrale helvede overhovedet ikke er at finde undervejs, men ’Out of the Further’ har en langt mere kalkuleret måde at bruge musikken på, og her virker Jacob Chase ikke til at ville kopiere tidligere kapitler i serien for meget, men gør i stedet lydbilledet mere til sit eget. Derudover er der masser af virkelig ubehagelige og klamme lydeffekter, som nok skal få folk til at bevæge sig lidt i biografsædet.
