Hvorfor har julemanden rensdyr foran slæden, hvem bestemmer om man har været artig eller uartig, hvordan ved han hvad man ønsker sig, og hvorfor har han egentlig rødt på? Svaret på det og meget giver Netflix dig i deres første animationsfilm.
Hvad handler den om?
Jesper er en ung, doven og arrogant postbud-elev, der lever godt på at hans far praktisk talt er chefen for landets post. Men Jespers far er træt af sønnens lade adfærd og sender ham derfor nordpå, til en kold og sørgelig lille flække, Smeerensburg, for at holde styr på byens post, og for at få sendt mindst 6000 breve. Det er ikke nemt da byen er gennemsyret af en gammel strid mellem byens beboer. For at bestå sin fars opgave, og vende hjem til sit behagelig liv, begynder Jesper at bilde byens børn ind at de får legetøj hvis de sender et brev til eneboeren Klaus. Sammen med Klaus begynder han at hele det betændte forhold mellem byens beboere.
Vil jeg anbefale den?
Jeg skal ikke være sen til at indrømme at jeg jo ikke den store fan af julefilm, men jeg skal prøve at forholde mig nogenlunde fordomsfri og det gode humør intakt i min anmeldelse.
“Klaus” er en Netflix Original som er lavet i samarbejde med det spanske animationsstudie SPA Studios, der tidligere har leveret animationer til Disney og Dreamworks. Det kan man sagtens se på deres stil. Filmen og billederne er smukke, animationen ligner gammeldags tegnefilm, der er vækket til live med lidt animation. Det giver et hyggeligt og børnevenligt univers der er en fryd for øjet.
Karakterne er sjove, finurlige og tilpas karikerede uden at det bliver urealistisk. Men fordi karakteren Klaus ikke har mange replikker, forsvinder J.K. Simmons stemme lidt fra hukommelsen, og får aldrig rigtig brændt sig fast. Jason Schwartzman, der lægger stemme til Jesper, personificerer derimod karakteren rigtig godt igennem hans strabadser. Men om de har mange replikker eller ej, så er udtrykket i deres øjne og kropssprog ikke til at tage fejl af.
Jeg kan godt lide at historien er original. Altså hvordan vi får svar på diverse myter om julemanden og om hvordan det hele startede. Det bliver heller ikke “over-julet”. Historiens “skellet” er dog noget forudsigelig og nem at gennemskue. Den er bygget op som utallige andre film, og det er ikke der brugt flest hjerneceller. Det kan jeg som granvoksen, træt og morgensur skribent også sagtens sidde her og sige. Børn vil helt sikkert se den med at par friske øjne.
Så jeg vil anbefale jer alle til at sætte jer ned med ungerne og nyd en sød og god fortælling der helt sikkert bliver et hit hos dem, og som selvfølgelig også kan ses med dansk tale.