Du har måske hørt din dansklærer snakke om den i vilde vendinger: Henrik Pontoppidans samtids- og udviklingsroman ‘Lykke-Per’ fra 1898-1904. En roman, der rangerer blandt Danmarks mest elskede og betydningsfulde litterære værker. Hvis dansk litteratur fra starten af 1900-tallet ikke lige er din kop te, og dine øjenlåg begynder at føles tunge, så bare rolig. Med Bille Augusts filmatisering af ‘Lykke-Per’ kan du nu få en snert af litteraturhistorien uden at skulle gnave dig igennem samtlige af Pontoppidans bind. Filmen er endda med i opløbet om at blive Oscar-kandidat, så forventningerne er tårnhøje.
Historie
Filmen ‘Lykke-Per’ handler om den unge Peter Andreas Sidenius, der tager afstand fra sit dybt religiøse, jyske ophav og drager til København. I storbyen bliver han kendt som Lykke-Per, og mens han forsøger at realisere sine visioner om at revolutionere brugen af vind- og bølgeenergi, kaster han sig ud i det københavnske selskabsliv. Per får kontakt til den rige, jødiske Salomon-familie, hvor han snart forelsker sig i datteren Jakobe. Men selvom både karrieren og kærligheden virker til at være inden for rækkevidde, gribes Per af sit eget hovmod, og fremtiden balancerer på en knivsæg.
Jeg skal starte ud med at indrømme, at jeg ikke selv har læst romanen, som ‘Lykke-Per’ er baseret på. Jeg ved dog, at romanen er helt utrolig lang, og det fornemmer man også på dens filmatisering, som varer to timer og 45 minutter. Der er virkelig meget, der skal fortælles, og de knap tre timer endte for mig med at blive en smule for langtrukne. Efter de to timer begyndte handlingen at føles gentagende, og man havde godt forstået, at Per er et usympatisk røvhul af værste kaliber. Filmens sidste del indeholder dog både stærke og vigtige scener, så jeg tror, at det ville have klædt filmen at få klippet nogle få scener fra midten, så man ikke taber folk undervejs. Nu har jeg jo ikke læst romanen, men jeg kan forestille mig, at historien fungerer bedre på skrift end i billeder. I bøger får man nemlig ofte mulighed for at gå i dybden med karaktererne og komme helt ind i deres tanker. De samme muligheder for at få direkte adgang til karakteres indre liv findes ikke helt på film, hvilket i dette tilfælde gør, at jeg til dels mister interessen grundet filmens længde. Når det så er sagt, så formår filmen alligevel på meget fin vis at skildre spændende tematikker og Pers vanvittigt interessante person. Man forstår godt dansklærernes begejstring over ‘Lykke-Per’, for Pers psykologi er flere siders analyse og fortolkning værd. Per er både usympatisk, selvisk og uden moral, så jeg holder egentlig slet ikke med ham undervejs i filmen, men så meget desto mere spændende er det at følge hans udvikling. “Hovmod står for fald” fortæller de Per, og netop disse ord synes at være filmens læresætning hukket i granit. Når alt kommer til alt, så er historien om Pers dannelsesrejse smukt fortalt.
Skuespil
‘Lykke-Per’ er spækket med kendte, danske skuespillere: Tommy Kenter, Rasmus Bjerg, Tammi Øst, Jens Albinus, Julie Christiansen (læs vores interview med hende her) og ikke mindst Esben Smed som Lykke-Per og Katrine Greis-Rosenthal som Jakobe Salomon. Desværre blev jeg ikke blæst bagover af deres skuespilpræstationer. Handlingen foregår i slutningen af 1800-tallet, og replikkerne er selvfølgelig skrevet til at matche tiden. Det kræver virkelig sin skuespiller at levere sådan nogle replikker uden at det kommer til at lyde stift og kunstigt. Især Esben Smed, som jo uundgåeligt er meget i fokus, lider af dette i især første halvdel af filmen. Dog er han ret godt castet til rollen som den charmerende men dog usympatiske og luskede Per, så det ville virkelig have været perfekt, hvis replikleveringen havde siddet i skabet. Julie Christiansens skuespil virker også lidt kunstigt på mig, men til hendes forsvar må man sige, at hendes rolle i forvejen ikke har meget substans eller skærmtid, hvilket gør det svært for alvor at shine. For nogle betyder disse ting måske ikke noget særligt, men for mig skar det ret meget i den overordnede filmoplevelse. Èn person, der alligevel formåede at imponere mig, er Katrine Greis-Rosenthal, der leverer en utrolig smuk præstation som den både stærke og følsomme Jakobe Salomon. En præstation, der hiver filmen op på et højt niveau.
Visuelt
Kvinder i smukke kjoler og korsetter, 1800-tallets København, den jyske natur og de schweiziske, sneklædte bjerge – dette er blot nogle af de lækre ingredienser, der udgør filmens visuelle udtryk. Man overvældes af de flotte og virkelig gennemførte kostumer samt de smukke kulisser, der spænder meget vidt lige fra Pers barndomshjem i din lille, jyske landsby til København til udlandet. Det visuelle er simpelthen fantastisk uanset hvor i verden, Per fører os hen, og uanset hvilke personer, han møder på sin vej.
Musik og lydbillede
Lorenz Dangel er filmens komponist og Niels Arild og Kim Dalum står bag lyddesignet. Den storslåede og smukke musik passer rigtig fint til resten af filmens udtryk. Selvom filmen ikke har et soundtrack, som jeg for alvor vil huske fremover, så satte det – og det overordnede lydmæssige udtryk – mig i den helt rette stemning undervejs i filmen. Det tog ikke over og blev for kvalmt, som musik og lydeffekter hurtigt kan blive, men ulmede blot smukt i baggrunden på de helt rigtige tidspunkter.
BILLEDER: ROLF KONOW