Filmen ‘Nobody’ har biografpræmiere d. 20. maj, og hvis du netop sad og tænkte “Jeg trænger sådan til at se Bob Odenkirk og videnskabsmanden fra ‘Back to the Future’ i en shoot-out med den russiske mafia” så læs med her!
Historie
Hutch Mansell (Bob Odenkirk) er en tilsyneladende ufarlig og almindelig familiefar, hvis liv har sat sig fast i rutinerne. Men da der en nat er indbrud i Mansell hjemmet, sætter det gang i noget hos Hutch. Han kunne nemlig have grebet ind, men i forsøget på at begrænse skaden, lader han indbrudstyvene stikke af. Lige som familien er ved at lægge hændelsen bag sig, opdager de at tyvene har stjålet datterens ’kitty-cat armbånd’. Det får det bægeret til at flyde over for Hutch, og han opsøger forbryderne for at få orden i sagerne. Men da han på hjemvejen lader sin indestængte vrede og beskyttertræng gå udover en flok tilfældige bøller, får han hvirvlet sig i uføre med den russiske mafia. Det skal dog vise sig at Hutchs evner er udover det sædvanlig, og med hjælp fra faren (Christopher Lloyd) og sin skjulte bror (RZA), giver han russerne kamp til stregen.
Selve historien er ikke synderligt nytænkt eller banebrydende, og det er lidt tilfældighederne som driver plottet. Men hvis man kan affinde sig med det, er der en masse andre ting som den gør godt. Bl.a. er humoren som Odenkirk får bragt med sig, med til at give den karakter.
Udover at være tidligere FBI agent er Hutch Mansell bare en regulær familiefar, som ikke føler sig værdsat og som er gledet lidt fra konen. Og det er fedt at se, at Hollywood klicheen med den 20 år yngre modelsmukke kone, ikke har fundet vej til ‘Nobody’. (Ikke at Connie Nielsen ikke er en sild).
Ultimativt handler det om, at han skal få familiefaren og FBI agenten til at eksistere samtidig, og de formår faktisk at fortælle en ret fin historie, om det at skulle genfinde sig selv. Men som sagt, er det i princippet en film man har set tusind gange før. Der er dog nogle små finurligheder i kontrasterne, som alligevel gør den til sin egen. F.eks. den karaokesyngende mafiaboss, som samtidig er en koldblodet morder, og det gennemgående kattetema, lige fra armbåndet til killingen der skal have tun midt i Hutchs forhør.
Skuespil
Udover Bob Odenkirk på rollelisten er også RZA, Christopher Lloyd og Connie Nielsen. De spiller alle super fint, men værd at lægge mærke til er selvfølgelig Odenkirk, da det er noget helt andet end det man har set ham i før. Og imponerende nok, formår han at levere de kitsche one-liners som genren kræver, på en overbevisende måde. Derudover er Christopher Lloyds glæde ved at lege med våben og pløkke russere også værd at nævne.
Visuelt
‘Nobody’ begynder med en super fed montage, som viser Hutch’s dagligdag og demonstrerer hvor ensformig og rutinepræget den er blevet, da montagen gentages igen og igen. Det er jo en super effektiv måde at vise hans nuværende liv, uden at miste tempo. – Og så er den bare fedt klippet.
Noget af det som en god actionfilm skal have, er fede kampscener. Og man må sige at Odenkirk klarer det fremragende. Eftersigende skulle han have trænet i to år, for at være i form til filmen. Især bus-scenen, som de fleste nok vil huske filmen for.
Musik- og lydbillede
Musikken og lydeffekterne passer godt til filmen. Det er generelt ældre klassikere som ‘Don’t Let Me Be Misunderstood’ der fylder på soundtracket og det fungerer. Derudover er der selvfølgelig lydeffekterne i kampscenerne, som er med til at gøre det endnu mere “ubehageligt” at se på. Og det er jo godt.
Kort fortalt
Overall opfylder ’Nobody’ actiongenren til perfektion, og har både vilde slåskampe og gode grin. Det er dog ikke verdens stærkeste historie, men, nogle gange skal film også bare underholdende.