Nu da vi her på Filmpuls gik glip af dokumentaren ’RPG’, som handler om kvinderetsforkæmperen Ruth Bader Ginsburg. Ja, så kan vi da ligeså godt bare nøjes med den biografiske Hollywood-film om hende, som vi her giver os i kast med at anmelde.
Historie
Dette er historien om den unge familie-mor, Ruth. Hun og hendes mand læser begge jura på Harvard, imens de har en lille datter. Og normalt, så er der jo ingen problemer her, andet end at vi ikke befinder os i 2019, men 1950’erne, hvor kvinderne havde en ganske anden rolle i samfundet. Hun møder også utrolig meget modstand, som om hun har tyvstjålet sin plads på studiet fra en mand. Men Ruth er en stærk kvinde, og sammen med hendes tro og støttende mand hiver hun sig i gennem studiet, trods mange løftede øjenbryn og usynlige murer på baggrund af sit køn. Ruth er opsat på at gøre kvinder lige mænd, hvilket er hendes hjerteblod. Men, det er da en retssag om netop diskriminering pga. køn flere år senere lander i Ruths skød, at hun ser sit snit til at vende det forstokkede patriarkalske samfund på 
hovedet.
Man kan nemt forestille sig nogle, som uden at have set filmen vil postulerer, at ‘On the Basis of Sex’ er en ”mandehadende film”. Og ja, der er film derude som skribenten mener er kvalmende politisk. Denne film er også politisk, men den ”basher” på ingen måde mænd, men snarere tager glæden i, at mænd har været med til at slette det gamle samfunds normer, traditioner og syn. Der er måske visse mænd (filmens ”skurke” om man vil), som måske er tegnet lidt for tegneserieagtigt op med måden de taler og agerer om kvinder. Men efter at have hørt mange historier b.la fra min egen 73 årige mor, så får man bekræftet, at der altså var en tid (som ikke er særlig lang tid siden), hvor mange mænd var sådan. Det er bare svært for unge mænd at forestille sig, at det engang var den måde man så kvinder på.
’On the Basis of Sex’ er en stærk underholdende Hollywood-film, som fans af ”RPG” dokumentaren nok ikke kan lide. Bevares, så har filmen også rigelige med fortællermæssige klichéer og dramaturgiske redskaber, som vi kender fra rigtige amerikanske film. Men trods det, så virker det alligevel ret godt skruet sammen, og nogle gange så må man bare overgive sig. Skribenten var hvert fald fanget i gennem spilletiden på de 2 timer, som synes at flyve af sted.
Skuespil
Hvis vi ignorere de patriarkalske dinosaurer-karakterer, selvom de spiller ret godt, så er filmen generelt yderst velspillet. Britiske Felicity Jones spiller Ruth meget selvsikkert, og hun er og bliver en af skribentens absolutte favorit skuespillerinder. Armie Hammer spiller skønt den altid støttende og optimistiske mand til Ruth. Generelt set er filmen castet godt fra top til tå, og bibringer ligeledes god drama og humor, som er velafbalanceret. Havde dog gerne set mere til Kathy Bates’ karakter.
Visuelt
Mimi Leder er filmens instruktør, og er nok mest kendt for actionfilmen ’The Peacemaker’ og katastrofefilmen ’Deep Impact’, som konkurrerede med Michael Bays ’Armageddon’ om at være den hotteste Jordklode-smadderfilm anno 1998. Men i denne film har hun slået pjalterne sammen med fotografen Michael Grady (’Faster, ’Easy A’) om at skabe en rigtig Hollywood-drama/bio-pic. Det hele er super professionelt sat sammen, ja man kan måske godt sige, at det hele kører for godt (”smooth”), men køn film at kigge på… ja, det er det i den grad.
Musik og lydbillede
”Soundscapet” er yderst godt, dermed menes der, at lydmix såvel klip fungere upåklageligt. Filmen foregår både i 50’erne og 70’erne, og der optræder klart de rigtige ”vipes” for at gøre perioderne troværdige. Mychael Danna er manden bag musikken. Han er en interessant herre, som normalt laver specielle scores til de film han bliver sat på (han vandt en Oscar for ’Life of Pi’). Her bliver han måske for traditionel, men alligevel så giver han et godt stykke baggrunds-score, der er med til at bevæge filmen fremad.
Copyright: Nordisk Film