Julia Roberts og George Clooney er genforenet i dette nye forsøg på en vaskeægte “rom-com”.
Historie
Clooney og Roberts spiller fraskilte forældre til Lily (Kaitlyn Dever), som på en rejse til Bali efter college beslutter sig for at gifte sig med Gede, en ung mand hun møder på øen. Forældrene, der normalt er uenig om praktisk talt alt må nu rotte sig sammen for at sikre sig, at deres datter kommer til fornuft og rejser hjem til USA igen. Som i så mange andre romantiske komedier, går størstedelen af disse planer naturligt i vasken, og Clooney og Roberts må finde sig i, at kærlighed måske rent faktisk kan overgå alt.
Historien er under ingen omstændigheder noget, der ikke er set før i tidligere romantiske komedier, men charmerende er det da at se Roberts og Clooneys elektriske kemi på det store lærred igen. Det er ikke alle jokes, der lander og har man set en eneste romantisk komedie før, er der ingen tvivl om præcis hvor fortællingen skal hen.
Skuespil
Det er George Clooney og Julia Roberts, der virkelig får lov til at slå sig løs i ‘Ticket to Paradise’. Deres kemi er strålende, og selvom dialogen ikke altid er lige overbevisende, bæres filmen af deres spil med hinanden.
Billie Lourd viser sig at være som skabt til rollen som den komiske veninde, der konstant enten forsøger at score eller er dybt i en flaske alkohol af en eller anden art. Karakteren er ikke nyskabende på nogen måde, men Lourd bringer en finurlighed til rollen, der gør hende til en lyspunkt i alle de scener hun medvirker i.
Visuelt
Visuelt kunne man ønske at den smukke setting i Bali blev brugt mere kreativt. Det hele kan føles lidt fladt, og man får ofte fornemmelsen af, at det bare er et filmset, og ikke en reel verden, vi befinder os i. Det er virkelig ærgerligt, for det trækker den ellers meget fine fortælling ned, og får det til at se en smule billigt og ærgerligt ud.
Musik og lydbillede
Musikken er ligeså nostalgisk som mødet mellem Clooney og Roberts- en dansescene, hvor parret går amok efter et spil beerpong står som et af de musikalske højdepunkter, hvor skuespillerne får lov til at give fuldstændig slip to te sig så gakket, som de har lyst. Det klæder filmen at give lidt slip på det ellers meget pæne og velopdragne lybillede, der sjældent kalder på særlig opmærksomhed.
