Filmatiseringer af computer/videospil har aldrig været en succes. Ganske få har formået at være i den kategori, som vi kan kalde ”god tømmermands underholdning”, imens resten er nogle, som direkte hører til i skraldespanden eller glemmebogen. Der er ellers godt med materiale i spilverdenen at hive fat i, men det er som om, at der hviler en forbandelse over det at lave film baseret på spil. Selv er jeg ikke den store nørd, når det handler om videospil, men mit kendskab til ’Tomb Raider’ spillene er på en måde meget nostalgisk, da jeg som ung purk spillede de første to spil til døde. For dens tid var disse spil ret revolutionerende, og så var det bare underholdende kvalitetstidsfordriv at lege en slags kvindelig Indiana Jones. Spændt var jeg også i sin tid på ’Tomb Raider’ filmene med Angelina Jolie, som meget ligner karakteren Lara Croft fra de første spil. Men desværre var begge film ikke værd at samle på, og de har bestemt ikke stået tidens tand.
Derfor er det nu spændende, om det ikke bare er lykkedes at lave en god videospil-film, men en god ’Tomb Raider’ film.
Historie
Lord Richard Croft er en rigmand og en excentrisk eventyrer. Han er besat af et sagnomspundet gravkammer på en mystisk japansk ø. Croft ser det som sit livs opgave at finde gravkammeret før andre gør det, også selvom det betyder, at han er nødt til at forlade sin datter Lara. År senere møder vi Lara Croft. Stik imod faderens eksplicitte ønske om at blive fundet, forlader hun alt, hvad hun kender til og begynder at efterforske mysteriet om gravkammeret og faderens mulige død. Det bliver en rejse, som ikke er for dem med sarte nerver. Og med livet som indsats kaster Lara sig ud på en yderst farefuld færd, som er de første spæde skridt i at kunne kalde sig selv for Tomb Raider.
Filmen er instrueret af norske Roar Uthaug, der også har lavet ’Fritt Vilt’ og ’Bølgen’. Jeg vil først gerne lykønske Uthaug for at lave en af de bedste videospil baserede film nogensinde. Men når jeg nu førhen nævnte, at de bedste film i denne undergenre i bedste fald kan betegnes som gode ”tømmermænds film”, så er vi desværre langt fra helt oppe og ringe her. Det filmen vinder på er dens action og tempo. Plottet er desværre svagt, og Uthaug tvinger også her følelser ind, som gør historien, tør man sige, en smule plat og kedelig. Der er nogle twist her og der, hvoraf kun halvdelen fungerer virkelig godt, og generelt er filmen forudselig. Derudover er filmen tonemæssigt lidt forvirret over, hvad den er. Er det en actionfilm, eventyrfilm eller begge dele? Men for dem som søger underholdning, hvor hjernen ikke skal bruges særlig meget, er der godt med guf hér. Dermed mener jeg ikke, at man ikke kan lave mesterlige hjernedøde actionfilm, for det kan man sagtens, men det her er ”bare” en af de okay af slagsen.
Skuespil
Lad en ting være klart… Alicia Vikander ER Lara Croft!
Vikander er klart ’Tomb Raider’ filmens største aktiv. Hun har klart mere charme, pondus og troværdighed med sin udlægning af Lara Croft, end Angelina Jolie havde. Hun er mindre Superwoman end Jolie, da hendes version af Croft endnu ikke har fundet sit fulde styrke, og derfor er dette en karaktermæssig oprindelses historie, ligesom Bruce Wayne i ’Batman Begins’. Dog slet ikke lige så dybdegående fortalt som den film, men ikke desto mindre, så gør Vikander godt brug af det materiale hun har og gør en god figur.
På birollelisten har vi Dominic West som Laras far, og Walton Goggins som filmens hovedskurk. Desværre så er det kun Lara Croft karakteren, som har fået tilføjet de interessant elementer. Goggins skurkerolle skriger desperat efter noget personlighed og udstråling, men i stedet så bliver han reduceret til en gennemsigtig figur, hvilket er synd for Goggins, som er en god skuespiller. En af Goggins håndlangere spilles af danske Alexandre Willaume, som vi nok bedst kender fra de talrige gamle reklamer for Wupti.com, som karakteren Pede, men som også har formået at få en filmkarriere (bl.a. i ’Valerian and the City of a Thousand Planets’ som Captain Kris).
Men desværre igen er der ingen som stikker ud, undtagen Vikander.
Visuelt
’Tomb Raider’ er primært en actionpræget film. Der er simpelthen fut i fejemøget, og der bliver godt med løbet, sprunget, hoppet og skudt med skarpt. Filmens actionscener fungerer for det meste. Der skal roses for, at man hele tiden formår at holde fokus, når det brager løs, da mange andre film har en tendens til at bruge en filmteknik, hvor man ryster kameraet meget, har for mange nærbilleder og klipper febrilsk, når action forekommer. Sådan en teknik forvirrer tilskueren, og sådan en teknik bruges heldigvis ikke her. Der er en blanding imellem praktiske og CGI effekter, men på det computergenerede område, så er der områder, hvor det ikke helt fungerer. Dog så er der på den anden side af mønten også effekter, som virkelig er flotte.
Musik og lydbillede
Musikken er lavet af Tom Holkenborg aka Junkie XL, der giver filmen en fin musikalsk rytme, og han forstår, hvordan man leverer et godt soundtrack. Desværre, så har ’Tom Raider’ ikke et ørehængende musiktema, der hænger fast i hjernen. For det kan godt være at de gamle ’Tomb Raider’-film ikke var meget værd, men jeg har stadig Alan Silvestris musik fra nummer 2 af Jolie-filmene hængende i hovedet, selvom det er 15 år siden jeg så filmen. Men ikke desto mindre, så fungerer Holkenborgs musik udmærket. Lydmæssigt er der knald på. Filmen er på det punkt godt lavet og mixet, men samtidig også uden de store overraskelser.
