Da dokumentar projektet Venus – Let’s talk about sex startede dukkede mere end 100 unge kvinder op til en åben casting. De to instruktører solgte filmen som ’’en erotisk film på kvinders præmisser’’. Her 5 år efter har de nu den færdige film.
Historien
Dokumentaren handler om kvinders forhold til sex, om lysten, ulysten, fantasierne og alt de vi aldrig taler om. Projektet har været i gang over en periode på fem år. Igennem de 5 år fortæller en masse kvinder om deres seksuelle oplevelser og fantasier til filmkameraet. Og det var det der satte rammerne for Venus – Let’s talk about sex.
100 procent det er en stærk fortælling om kvinders sex liv og der er nogle rigtig sprudlende og frigjorte kvinder, men jeg savnede lidt diversitet. Der var så mange eksperimenterende kvinder som, på mange måder havde fuldstændigt styr på hvad de kunne lide og hvad de ikke kunne lide og hvad deres ønsker var. Men der var ikke så mange kvinder som måske var lidt mere usikre, på deres seksualitet og måske ikke følte sig så tryg i den. Jeg savnede dem som måske ikke var så erfarne som rigtig mange af medvirkende kvinder. I længden blev det også lidt trættende, at hører på den ene kvinde efter den anden fortælle, hvor afklaret hun var med sin seksualitet og der var meget få skrøbelige øjeblikke. Indtil slutningen, som blev rigtig interessant, og hvis de havde brugt mere krudt på at vise noget af den slags skrøbelighed i løbet af resten af filmen, så ville filmen stå 10 gange stærkere end den gør nu.
Visuelt
Visuelt er det en rigtig simpel film, da de fleste billeder bygger på den åbne casting. Det er en talking heads film og ofte fungere de ikke specielt godt, fordi man bliver træt af al den snakken. Det er til dels tilfældet her for deres historier er interessante nok til at man bliver fænget af dem, men visuelt kan det godt være lidt trættende bare at se på. Jeg kunne godt have savnet lidt flere vinkler visuelt for at få historien til at stå endnu stærkere.
Musik og lydbillede
Det er en ret rå film lydmæssigt. Der er ikke noget foley eller synlig lyd og det passer fint til genren. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på om historierne ville stå lidt stærkere hvis der var en slags underlægnings musik på. Jeg synes dog lyden fungere fint, det er jo altid godt hvis man ikke ligger mærke til den, så har lyddesigneren gjort det godt.
Og når det så er sagt så, skal instruktørerne havde en kæmpe cadeau til at fortælle sådan en historie! Der har været så meget debat om feminisme i Denmark på det seneste, og frigjorte kvinder. Den her film tager essensen af det hele og fortæller en så vigtig historie. Det er lidt tabubelagt for kvinder at fortælle om deres seksualitet offentligt, det er noget man kun gør med sine veninder og så fniser man lidt af det. Det er så meget mere end bare en sjov historie! Der er følelser som tvivl, lyst, ulyst og fantasierne og så videre. Så kæmpe cadeau til Lea Glob og Mette Carla Albrechtsen og deres crew!
