Efter den kæmpe ‘Frozen’-success (Frozen-feber kan man sige), har Disney valgt at malke noget mere på filmen, og har lavet en lille ‘Frozen’-kortfilm, kaldet ‘Frozen Fever’. Kortfilmens mål er nok egentlig, at hive folk i biografen og se den kommende live-action film ‘Eventyret om Askepot’ – det er nemlig når man smutter i biografen og ser denne film, at ‘Frozen Fever’ vil blive vist som forfilm.
Kortfilmens plot er historien om Elsa, som prøver at planlægge Annas fødselsdagsfest.
Se traileren til kortfilmen ovenfor.
‘Eventyret om Askepot’, og derved også ‘Frozen Fever’, kan ses fra den 12. marts i biograferne i Danmark.

