genies
genies

Live-action film med Genie fra ‘Aladdin’

Selvom du inderligt håbede at nu måtte det da være nok med de live-action film fra Disney – så må du endnu en gang blive skuffet, Disney er langt fra færdige, og mon ikke de bliver ved til alle tegnefilmene er taget?
Nu er det ihvertfald (desværre) kommet til min yndlings Disneyfilm, nemlig ‘Aladdin’.

Det er ihvertfald Aladdin-universets tur til at blive vagt til live, med filmen ‘Genies’, som kommer til at handle om, ja gæt en gang, Genie. Noget man måske tænker er et lidt mærkeligt valg til lige netop live-action, da man skulle tro, at man bliver nødt til at skabe Genie kunstigt med computereffekter i en live-actionfilm (hvis han skal ligne sig selv og kunne gøre de ting han kan i tegnefilmen).
Nånå. Planen er ihvertfald at lave en prequel, altså en film som foregår før ‘Aladdin’, om genie/jinniernes verden og om hvordan karakteren Genie, kom ind i den berømte lampe. Ind til videre er titlen på filmen ‘Genies’, og ideen er også efterfølgende at lave en ‘Aladdin’ live-action film.