Først var der ’Olympus Has Fallen’, dernæst ’London Has Fallen… og nu springer Gerard Butler ud igen som secret service agenten Mike Banning i ’Angel Has Fallen’. Denne gang beskyldes Banning for et mislykket mordforsøg på præsidenten (Morgan Freeman), men han tager sagen i sine egne hænder og går imod myndighederne samt drabelige fjender, for at rense sit navn og redde præsidenten. Personligt så må guderne vide, hvorfor vi har brug for en 3’er i ’Fallen’ serien, da den sidste film bestemt ikke var noget at råbe hurra for. Og efter at have set denne trailer, så ved vi ikke med dig, kære læser, men vi er ikke just meget spændte på denne film. Men for dem der er, så får den premiere den 22. august.