I dag har vi fået den nye trailer til ‘Dum og Dummere 2’, og siden den første film er de to venner ikke blevet mere intelligente. Lloyd har brugt 20 år på en practical joke (gotcha!!) og Harry finder ud af, at han har en voksen datter….som er blevet bortadopteret… og så går jagten selvfølgelig på at finde hende.
Plakaten til ‘Dum og Dummere 2’ er også blevet offentliggjort og en gammel kending er tilbage: Mutt Cutts bilen. Det er sgu dejligt at se Harry og Lloyd genforenet med hundebilen, som Harry brugte til hans kørende hundesalon, og som Lloyd byttede for den lille motorcykel-der-kunne. Er det mon samme bil, de på en eller anden måde har fået tilbage fra drengen i byen, eller har de bygget en ny?
Hvad synes du om den nye trailer? “Do you like it …a lot”? Og skal du ind og se ‘Dum og Dummere 2’?


