To af de største brands i Hollywood for tiden, Ryan Reynolds og Samuel L Jackson er gået sammen om den hyldende morsomme ‘The Hitman’s Bodyguard’. En film der bringer den gode gamle 90’er buddy action film tilbage på mode.
Historie
I sin karriere har Michael Bryce været bodyguard for en del lyssky elementer. Denne gang skal han imidlertid passe på en mand, der tidligere har haft ham i sigtekornet adskillige gange. Den berygtede lejemorder Darius Kincaid har lovet at vidne mod den østeuropæisk diktator, Dukhovich, ved Den Internationale Domstol i Haag – mod at hans kone bliver løsladt. Men nogen i Interpol har stukket ham, og nu bliver Kincaid selv jaget af Dukhovichs håndlangere og lejemordere. Kincaids sidste livvagt, Amelia Roussel, ser ingen anden udvej end at tilkalde Bryce. De to umage mænd må herefter gøre deres bedste for at undgå kugleregnen og nå frem til Haag. Helst i live, helst begge to. Altså uden at slå hinanden ihjel først.
Filmens instruktør er Patrick Hughes, som nok er bedst kendt for ‘The Expendables 3’. Hughes prøver mange ting af i filmen og noget af det lykkedes fint og noget af det gør ikke. Det positive ved ‘The Hitman’s Bodyguard’ er dens tilgang til actionscenerne. Der er tale om rå action uden brug af CGI, med gode gamle stuntmænd som hopper af motorcykler og lign. Der bliver også eksperimenteret med kameraføringen, hvilket lykkedes rigtig fint. Hughes er flittig i brugen af håndholdt kamera når han filmer actionscenerne, d.v.s at man kommer tæt på det hele og det gøre det meget intenst.’The Hitman’s Bodyguard’ har også nogle af de bedste overgange mellem scener jeg har set i lang tid. Dette gør at filmen får et fedt flow og der er faktisk ikke et kedeligt øjeblik i filmen. Manuskriptet er skrevet af Tom O’connor som vist kun har skrevet en manuskript før denne, hvilket var til en B film med Bruce Willis. For selvom ‘The Hitman’s Bodyguard’ er en action-komedie, så har man blandet lidt road-movie og lidt James Bond/Jason Bourne agtig spionfilm ind i denne historie. Det jeg prøver at sige er at der er lidt genreforvirring i ‘The Hitman’s Bodyguard’ og det virker lidt for sløset, da man kunne have arbejdet på en lidt mere gennemført action-komedie. ‘The Hitman’s Bodyguard’ fortjener en chance, hvis man har savnet film som ‘Rush Hour’, ‘Dødbringende Våben’ og andre af de her geniale buddyfilm som kun 80’erne og 90’erne kunne producerer.
Skuespil
Der er ingen tvivl om at Ryan Reynolds og Samuel (Motherfuckin) L Jackson har hygget sig under indspilningerne til ‘The Hitman’s Bodyguard’, for det kan ses. Deres kemi er super godt og de to står egenhændigt for at gøre filmen til en fed komisk oplevelse. De kommer begge med hver deres brand af komik, Reynolds med den rappe og tørt humor, hvor Samuel L Jackson har hans sædvanlige motherfucker-tunge ghetto lingo komik. De to får hjælp af Gary Oldman og Salma Hayek som også er i topform.
Visuelt
‘The Hitman’s Bodyguard’ er ikke nogen visuel perle. Der ikke lagt så meget vægt på at polerer filmen på en bestemt måde eller at give den en bestemt visuel udtryk. Man får dog set en del af Amsterdam. Værd at nævne er en stor actionsekvens der foregår i Amsterdam, som visuelt er ret betagende.
Musik og lydbillede
‘The Hitman’s Bodyguard’ har ikke en lydside der er værd at fremhæve. Der er brugt det sædvanlig actionfilm-musik og de sædvanlige lydeffekter. Dog skal det nævnes at der bruges klassiske hits som ‘Hello’ af Lionel Richie, ‘Dancing in the Moonigt’ af King Harvest og ‘I Want to know what love is’ af Foreigner til at fremhæve mange komiske øjeblikke i filmen.
