Nordisk Film

‘HVIDSTENGRUPPEN II – DE EFTERLADTE’ trailer

En af årets mest imødesete danske film er på vej! Om godt 100 dage kommer opfølgeren til den mest succesfulde danske 2. Verdenskrigsfilm nogensinde, Hvidstengruppen. Den 25. december er der premiere på storfilmen ‘HVIDSTENGRUPPEN II – DE EFTERLADTE’, og i dag får publikum for første gang mulighed for at se et smugkig fra filmen, når Regner Grasten Film og Nordisk Film Distribution offentliggør filmens første trailer. 

Handlingen
‘HVIDSTENGRUPPEN II – DE EFTERLADTE’ starter, hvor Hvidstengruppen sluttede. Samme dag. Filmen følger Tulle Fiil og hendes søster Gerda Fiil, der dømmes til rædslerne i et tysk fængsel. Deres far, bror og Tulles mand er blevet henrettet. Tulle må efterlade sit barn Gulle på to år hos Tulles mor Gudrun. Vi følger Tulle og Gerda som krigsfanger ned gennem Tysklands krigsrædsler, mens Gudrun kæmper med alt, hvad hun har, for at få sine døtre hjem til kroen i Hvidsten.