Jurassic World 2 med Chris Pratt er på vej

‘Jurassic World’ er en KÆMPE succes, og er på tredje pladsen over film som har tjent flest penge på solgte billetter, med sine nu 1,522 mia. indtjente dollars (‘Titanic’ nr. 2 og ‘Avatar’ nr. 1). Derfor er det jo rimelig oplagt at blive på den gode pengebølge, og lave endnu en ‘Jurassic World’-film, og netop sådan en er på vej!

Det er også bekræftet af både Chris Pratt og Bryce Dallas Howard vil vende tilbage til Jurassic-universet, og instruktør Colin Trevorrow vil også være del af den næste film, dog “kun” som manuskriptforfatter denne gang.
Jurassic World 2, eller hvad den nu ender med at hedde, har også allerede en premieredato, nemlig d. 22. juni 2018 – der er lidt tid til.