Bonnie & Clyde er nok et af de mest berømte kriminelle makkerpar. De er blevet portrætteret i flere film, blandt andet filmen ‘Bonnie & Clyde’ hvor Warren Beatty og Faye Dunaway spiller det berømte par. Nu skal historien atter filmatiseres.
‘Love is a Gun’ ‘s historie vil blive baseret ud fra Jeff Guinn’s bog ‘Go Down Together: The True, Untold Story of Bonnie and Clyde’. Filmens producenter fortæller, at deres mening med filmen er, at vise den yngre generation hvem makkerparret var.
Skuespillerne der skal spille Bonnie & Clyde er fundet. Chloe Moretz og Jack O’Donnell har fået æren. Moretz er mest kendt fra’ Kick-Ass’ og ‘Hugo’ og O’ Donnell fra ‘Skins’.






