Lucy er lækker og loaded med kræfter!

Første trailer til ‘Lucy’ med Scar-jo.

Jeg har efterhånden skrevet Scar-jo så mange gange på det seneste, at jeg har fået ordineret gigtmedicin! Men faktum er at Scarlett Johansson er en meget produktiv dame og nu er hun klar med ‘Lucy’. Hun har fundet sammen med selveste Luc Besson, manden bag film som ‘La femme Nikita’, ‘Fifth Element’ og ‘Farvel til Mafiaen’/’The Family’. Luc er super til at skabe stærke kvinderoller (Girlpower) og han har fundet en frem til Scar-jo!

Lucy, er en kvinde der er kurer af stoffer for mafiaen i Taipei (Taiwan) der ved et uheld bliver fanget i en handel. Hun vender sig  mod hendes fangevogtere og forvandler sig til en nådesløs kriger, ved hjælp af et særligt stof og udvikler sig ud over den menneskelige logik.

På rollelisten ses også din favorit kloge black dude Morgan Freeman og danske Pilou (Jeg skal være Melodi Grand Prix vært) Asbæk.

‘Lucy’ har dansk premiere den 7. august.

OBS! Hvis du kender en der hedder Lucy, burde du nok være sød mod hende fremover…(bare en lille heads up)