En ny og forlænget trailer til den nye version af Godzilla er netop udkommet. Igen loves der massere af smadder, trampen, brøl og ballade fra ‘The King of Monsters’.
Den mest iøjefaldende forskel fra denne trailer og de tidligere er indsigten i Bryan Cranstons karakter, og den ulykke han oplever i hvad der umiddelbart ligner et atomkraftværk, plus et nærmere indtryk af Godzillas udseende.
‘Godzilla’ er et amerikansk reboot – en genstart, af et allerede kendt franchise, der dog bygger på samme materiale, som den originale japanske film.
I filmen ser vi et stjernebesat cast, bestående af Bryan Cranston (‘Breaking Bad’), Aaron Taylor-Johnson (‘Kick-Ass’), Elizabeth Olsen (‘Martha Marcy May Malene’), Ken Watanabe (‘Inception’) og Juliette Binoche (‘The English Patient’).
Filmen er instrueret af manden bag ‘Monsters’ fra 2010, Gareth Edwards.
‘Godzilla’ indtager de danske biografer d. 15. maj.