Så er der en ny trailer klar til efterfølgeren til labyrint sci-fi filmen ‘The Maze Runner’. Filmen har fået den fantastiske danske titel ‘Maze Runner: Infernoet’, hvor ingen rigtig har kunne finde ud af, om de ville have en engelsk eller dansk titel. Nuvel, den originale er ‘The Scorch Trials’, og i filmen skal de overlevende fra eksperimentet i ‘The Maze Runner’ nu ud på endnu flere prøver, denne gang i en ørken.
På trods af at traileren viser at filmen skider enormt meget på handlingen i bogen, så ser det da en smule spændende ud.
Hvad siger I? Jeg glæder mig ihvertfald til at se Dylan O’Brien og Thomas Brodie-Sangster udfolde sig endu en gang.
Filmen har dansk premiere den 10. september.

