Nye tv spots til ‘Escape Plan’

Du kan se det andet tv spot længere nede i artiklen.

Så har vi fået to TV spots til ‘Escape Plan’ med Sylvester Stallone og Arnold Schwarzenegger.

Ray Breslin (Sylvester Stallone), verdens førende ekspert inden for strukturel sikkerhed, siger ja til at tage et sidste job, inden han stopper. Jobbet består i at bryde ud af den super-ultra-sikrede højteknologiske bygning ‘The Tomb’, et fængsel han selv har været med til at designe. Men noget går galt. Forrådt og fængslet, bliver han nu nødt til at rekruttere en anden indsat, Emil Rottmayer (Arnold Schwarzenegger), som skal hjælpe ham med at planlægge en dristig og næsten umulig plan for at bryde ud af det mest sikre fængsel, der nogensinde er blevet bygget.

Udover Sylvester Stallone og Arnold Schwarzenegger byder ‘Escape Plan’ også på Jim Caviezel, Curtis “50 Cent” Jackson, Vinnie Jones, Vincent D’Onofrio og Amy Ryan.

‘Escape Plan’ får dansk premiere den 17. oktober. Du kan se en tidligere trailer til filmen her.