Filmanmeldelse: Pacific Rim Uprising

Pacific Rim vender tilbage med spillefilmsdebutanten Steven S Deknight i instruktørstolen. Filmen byder også på et yngre hold af skuespillere end i den første ’Pacific Rim – film’.

Historie

Lige siden det lykkedes at bremse de hærgende Kaiju-monstre for ti år siden, har verden været beskyttet af et korps af Jaeger-robotter. Menneskehedens skæbne ligger i hænderne på en gruppe unge kadetter, der har trænet sammen siden barnsben. En dag går en Jaeger amok i Sydney, og spekulationer omkring situationen tages op. Har det nogen forbindelse til Kaiju-mostrene?

© 2018 Universal Pictures

‘Pacific Rim’ er en hæsblæsende actionfilm med masser af tempo og fine kampscener. Det høje tempo gør desværre, at filmen spænder ben for sig selv. Der er alt for meget fart på fortællingen, hvilket medfører, at den uoriginale handling mangler dybde. Uden den nødvendige handlingsforklaring, og uden et forsøg på at lade mig komme tæt på karaktererne, sidder jeg med en følelse af, at der ikke er noget på spil, og at den store mængde action er betydningsløs. Dialogen er forvirrende og klichéfyldt og bliver mest af alt bare brugt som en undskyldning for at bygge bro mellem de mange actionsekvenser.

© 2018 Universal Pictures

Skuespil

Skuespillerne er sat på en svær opgave i ’Pacific Rim’, for det er ikke en film, hvor der bliver taget særlig meget hensyn til spillet. Og når instruktøren samtidig går mest op i det visuelle udtryk, er det svært for de unge skuespillere at få plads. Sådan føles det i hvert fald. Måske lige bortset fra John Boyega, som spiller sin rolle med en vis charme og overskud. De andre skuespillere siger bare deres replikker fremfor at bruge dem til at give deres roller karakter. Et godt eksempel er Scott Eastwood (søn af den berømte Client Eastwood). Han spiller lidt rå til at begynde med, men bløder op, som handlingen skrider fremad. Men vi får ikke lov til at komme tæt på ham. Så hans udvikling er urealistisk og ligegyldig. Ja – ja, det er en actionfilm og ikke et kammerspil. Men jeg mener stadig godt, at man må kunne føle med en karakter, selvom der er action omkring ham eller hende.

© 2018 Universal Pictures

Visuelt

Filmen er visuelt stort sat op. Men det er ikke en film, der skiller sig ud fra så mange andre actionfilm. Faktisk så synes jeg nogen gange, at effekterne virker for computeranimerede og mangler et realistisk og detaljeret touch. Kostumerne er lidt for plastikagtige efter min smag, og jeg føler, at jeg bevæger mig ind i et ’Power Rangers univers’, hvilket jeg helst vil være fri for.

Musik og lyd

Lyden i filmen fungerer fint – som den så ofte gør i denne type film – og er med til at bygge actionscenerne godt op.