Komedien ‘Det Nye År’ er skrevet af Jakob Weis og har Tuva Novotny, Anders W. Berthelsen, Birgitte Hjort Sørensen, Lars Brygmann, Christian Tafdrup, Solbjørg Højfeldt og de to unge talenter Daniel Andreas Ørum-Hansen og Nikoline Juul Rohold på rollelisten.
En komedie om håb, kærlighed og venskab
Det er nytårsaften. Vennerne Nomi, Jens, Charlotte og Kris og deres børn mødes traditionen tro til en festlig middag. Men i år er noget anderledes end det plejer at være – for som en joker i år ankommer også Nomis nye kæreste Finn. Og som aftenen går, står det klart, at intet fremover vil være det samme igen. ‘Det Nye År’ tegner et morsomt og hjertevarmt portræt af en lille flok venner, der på årets sidste aften må sande, at alting ikke bliver helt som det plejer.
‘Det Nye År’ går i optagelser i København på mandag og får premiere i biografer over hele landet d. 6. november i år.