Peter Plys’ ven Jakob er blevet voksen

Fortællingerne om Peter Plys er skrevet af den britiske forfatter A.A. Milne. Peter Plys’ bedste menneskeven hedder Jakob – i den originale version Christopher Robin. I den aller sidste historie om Peter Plys forlader Jakob sin ven, fordi han er ved at vokse op.

Nu er der en film på vej, hvor Peter Plys møder sin gamle ven igen – denne gang er Jakob, eller Christopher Robin, blevet voksen!

Filmen hedder ‘Christopher Robin’ og det er Ewan McGregor som spiller den voksne Jakob. Du kan se første teaser trailer til filmen foroven.

Sjovt nok havde en film om forfatteren A.A. Milne premiere i oktober. Den hedder ‘Goodbye Christopher Robin’. Denne film har ingen planlagt dansk premiere.

‘Christopher Robin’ har dansk premiere d. 11. oktober.