Acapella kommer til DK i form af ‘Pitch Perfect 2’.
Vi er klar med en trailer til den kommende ‘Pitch Perfect 2’. Musik-komedien ‘Pitch Perfect’ tog verdenen med storm, da den havde premiere i 2012. Snart er 2’eren klar til at gøre det igen, og denne gang med et dansk islæt, hvilket du kan se i denne nye trailer for filmen.
‘Pitch Perfect 2’ fortsætter historien om acapellagruppen The Barden Bellas, men denne gang skal de deltage i en international acapellakonkurrence i København.
Filmens syngende heltinder skal i den forbindelse konkurrere mod en hårdkogt europæisk acapella-gruppe, hvis leder spilles af Birgitte Hjort Sørensen.
Pitch Perfect 2 har premiere i Danmark den 6. august 2015.

