Redaktionen tager pulsen på spoilers

Introduktion

Spoilers er for tiden blevet et rent mainstream ord, som ikke længere kun kendes indenfor film og serie-fandoms. Det er især i Danmark blevet et hverdagsord i befolkningen og medierne, i takt med udbredelsen og den store popularitet af serien ‘Games of Thrones’, som indeholder en lang række overraskelser og folk der dør, og derved meget potentiale for at spoile.

Spoilers betegner det at afsløre detaljer fra historie eller plot i et værk (altså film, tv-serier, bøger osv), som personen det nævnes overfor, ikke kendte til. Derved spolerer du oplevelsen og historie for personen.
spoilers Spoilers-aktivitet (som det hedder når man spoiler) finder især sted på internettet, hvor folk let kan lægge informationer ud og det kan være svært for folk at undgå. Spoilers kan også ofte komme før en film eller serier overhovedet har haft premiere, og kan skabe store problemer for folkene bag filmen eller serieren. Et kendt eksempel var da en Lost-fan lagde hele afslutningen af tredje sæson ud, før den havde haft premiere, hvilket skabte store problemer for skaberne af Lost.

Men du kan også let komme til at spoile information, ved at tale om det ude i den ”virkelige verden”. Det kan ske ved en fejl, men folk kan også gøre det med vilje, og så er det svært at gøre noget ved det som ”offer”. spoilersDa ’Star Wars: The Force Awakens’ havde premiere i USA, var der en mand som kom ud fra
premieren, gik forbi en række af omkring 100 Star Wars fans som ventede på at skulle ind og se filmen, og fortalte en kæmpe spoilers fra filmens slutning. De vrede fans begyndte at slå og sparke til manden, som efterfølgende måtte på hospitalet. Politiet anholdte ikke de voldelige fans, og lod dem at gå ind og se filmen.

Diskussion

Alle har forskellige holdninger og oplevelser af spoilers. Vi tog emnet op på Filmpuls, hvor der var stor uenighed iblandt os.

Først tog vi spørgsmålet op, om hvor lang tid der bør gå før det er okay at spoile.
Karen: ”Jeg synes generelt, at folk råber spoilers alt alt for meget – selv 3 måneder efter en film har fået premiere (så er de altså selv ude om det).”
Michella: ” Synes også at baren for spoilers efterhånden er blevet for høj. Hvis man nærmest kommer til at nævne en cool scene eller et mindre, ubetydeligt plotevent, så råber folk “spoiler”. Rooolig nu.”
Anders: “Man er på en måde mere ude om det jo længere tid der går, men spoilers tager få timer, ja nærmest minutter, for at poppe op nu til dags.”
Nicolaj: “Jeg synes den er svær, men tror bare jeg generelt vil henføre til regelen: Don’t be a dick.”

spoilers

Den største forskel iblandt os ligger i, at vi har forskellige oplevelser når vi bliver spoilet. Den første gruppe af os synes det er forfærdeligt og ødelæggende.
Nicolaj: ” Jeg hader at blive spoilet, og det kan ødelægge en film eller serie fuldstændig for mig, for jeg sidder bare og venter og tænker på hvordan de mon får det drejet så “det og det” kommer til at hænge sammen.”
Anders: “Jeg MEGET hysterisk omkring spoilers. Jeg elsker film, respekterer film – både som underholdning og som kunstform. Derfor KAN en spoiler, for mig, være som en spand tjære ud over et picasso-maleri.”
Line: “Jeg har et seriøst stort problem med spoilers. Jeg er total overfølsom. De ødelægger simpelthen bare alt for mig. For mig er det så vildt vigtigt, ikke at vide hvad der sker, især de ting som er essentielle og vigtige ting i plottet.”

Kofi er tilgengæld i den hel modsatte ende: “Der er nogen der bliver emotionelt ramt af spoilers. Jeg er ikke en af disse typer. Hvis dit liv virkelig bliver ødelagt af noget information du får før tid, så ‪#getalife”

En gruppe er ligeglade. Michella er bl.a. alt for nyserrig: “Personligt er jeg ret ligeglad med spoilers. Jeg er ret nysgerrig af natur og har altid været ret god/dårlig til at opsøge diverse spoiler-sider inden jeg får set filmen.”
Maria-Louise: “Jeg er lige glad med spoilers har alligevel ofte læst bogen først ellers har det ikke nogen betydning at folk har set filmen før mig.”

Det ses et tydeligt skel mellem de to grupper, som har svært ved at forstå hinandens synspunkter.
Maria-Louise: “Kan ikke sætte mig ind i den vrede der nogen gange skabes”spoilers
Michella “Nogen mennesker opfører sig som om at nogen har skudt og spist deres bedstemor, hvis de får spoilet et afsnit af The Walking Dead eller Game Of Thrones. Sådan er det altså bare når man går på nettet – det er ikke et safespace. Hvis du vil undgå spoilers må du holde lapperne fra de sociale medier indtil du får set lortet (kaldte jeg lige TWD og GOT for lort?… Uuuuh) eller så må du risikere at få spoilet Mr. What’s-His-Name’s død.”

Kofi: “Hvis man bare generelt skal tag det super personligt at man får et stykke information afsløret, så synes jeg bare det sørgeligt. (…) Der meget lort der sker i verden. Og spoilers er ikke noget man skal græde snot over.”

I den modsatte andedam lyder det som følgende:
Anders ”Det er et spørgsmål om gensidig respekt for andre (…) Dette gælder ligeså meget folkene bag, som har arbejdet hårdt og lang tid på et projekt, der bliver ødelagt på få sekunder og uden hensyn, af stupide individer. Vi er alle forskellige og vi burde respektere hinanden hvor vi kan”spoilers
Line siger ” Jeg forstår ikke helt det der behov for at stå og råbe det ud til mængden. Det synes jeg egentlig bare handler om at man kræver opmærksomhed.”
Anders: “Internettet og andre folk skal ikke bestemme hvornår jeg skal se dit og dat. Det er muligt det er blevet sådan, men det burde ikke være sådan.”

Nicolaj og Karen tager en lidt mere rolig middelvej:
Nicolaj: “De fleste spoile ikke for at gøre en person sur, men fordi de synes at det omtalte er mega fedt. Man kan komme til at spoile ved en fejl, og så må man nu en gang leve med det. Hvis man hører folk tale om noget man endnu ikke har set, så må man gå i en ring udenom.”
Karen: ”Jeg forstår ikke folk, der føler en trang til at spoile blot for at spoile. Some people just want to watch the world burn, I guess…men jeg forstår overhovedet ikke de folk, der kan komme så meget op at køre over en film/serie, at de mener, at det at spoile en film er lig med tæsk.”

Diskussionen kom også ind på medier og sociale medier, og den rolle de spiller når det kommer til spoilers:
Laura: ”Det er møgirriterende, at man skal holde sig væk fra alle sociale medier, hvis man ikke vil vide, hvem der dør på hvilken måde i Game of Thrones straks efter release.”

spoilers
Anders: ”Nyhedsmedierne elsker deres clickbait overskrifter mere end nogensinde før, og alligevel “glemmer” de så at bruge dem under spoilersnak. Klap klap, klap(hat) siger jeg bare…
Og ja, bestemt kan jeg “bare” holde mig fra nettet. Men hvorfor er jeg nødsaget til dette? Det burde ikke være nødvendigt, og burde desuden ligge lavest i bunken over unødvendigheder, sammen med stirren-ned-i-gulvet-i-biografen for at undgå spoilers og fingrerne-i-ørene-i-offentligheden for at undgå selvsamme spoilers. NEJ TAK.”
Line: “Jeg synes det er uendeligt irriterende denne nye trend med at alle medier skal tale om “hvad der skete i det sidste game of thrones afsnit” og alle på facebook skal skrive “AH SHIT X døde””.

Nicolaj: ” Jeg har fået spoilet et par ting ved f.eks. at være på Tumblr inden jeg havde set et afsnit af en serie el.lign. Men det er egentlig bare ens egen skyld. Man kan ikke undgå det sådan nogle steder, og det må man leve med. (…) Man må bestemme sig til om man vil undvære sociale medier eller en eventuelt spoilet film eller serie.”"Guess who expires next..."
Michella: “Man kan heller ikke forvente at alle ens 664 venner, samt diverse sider skal tage hensyn til at du ikke har haft tid til at se det seneste afsnit. Sorry to say.”

Så er det din tur

Der er altså tydeligvis en uenighed om fænomenet. Men hvordan har du det med spoilers? Er det latterligt ikke at måtte spoile? Hvornår er det okay at spoile? Opsøger I spoilers? Er folk blevet for følsomme? Har det taget overhånd i medier og på sociale medier?

Deltag selv i debatten i kommentarfeltet herunder. Vi ville elske at høre din mening!

Er du interesseret i mere?
– Vores diskussion kom også ind på trailers, og hvordan de afslører store dele af filmens plot. Du kan læse Anders’ to år gamle artikel om dette emne: For lang forfilm, for lidt real film. En lille Kommentar fra Anders: “Selv på få år har tingene ændret sig markant, synes jeg, og spoilers har invaderet endnu flere ydreområder end nogensinde før og hele artiklen trænger til en revidering og udvidelse.”