Zentropa

‘Resten af Livet’ får international premiere

Frelle Petersens stærkt anmelderroste danske film ‘Resten af Livet’, som havde premiere tidligere på sommeren, er nu på vej ud i verden. Filmen er netop officielt udtaget til hoved konkurrencen på den 70. udgave af San Sebastian Filmfestival, hvor den i næste måned vil få international premiere.

‘Resten af Livet’ udspiller sig i Sønderjylland og er et livsbekræftende familiedrama om Egon og Maren, der mister deres voksne søn og sammen med deres tilbageblevne voksne datter, Line, skal forsøge at finde tilbage til livet igen.