Nu da det er blevet bekræftet at Mads Mikkelsen skal være med i ‘Rogue One: A Star Wars Story’ (jep nyt navn igen!) så vil vi lige give dig et overblik over ‘Rogue One: A Star Wars Story’ i form af handlingen og de skuespillere der indtil videre er sat til, at medvirke i ‘Rogue One: A Star Wars Story’. Filmen har tidligere heddet ‘Star Wars Anthology: Rogue One’ og ‘Star Wars: Rogue One’, men har nu fået den endnu mere mærkelige titel ‘Rogue One: A Star Wars Story’. Vi vil i ugerne op til ‘Star Wars: The Force Awakens’ sætte fokus på Star Wars universet. Derfor får du i den anledning et indblik i den kommende ‘Rogue One: A Star Wars Story’.
‘Rogue One: A Star Wars Story’ er historien om medlemmer af The Rebel Alliance hvis mission er at stjæle tegningerne til The Death Star.
Historien i ‘Rogue One: A Star Wars Story’ foregår mellem Episode 3 og 4 og lad os kigge nærmere på de medvirkende.
Felicity Jones spiller hovedrollen i ‘Rogue One: A Star Wars Story’. Hun blev nomineret til en Oscar for ‘The Theory of Everything’, hvor hun spillede Jane Wilde Hawking, Stephen Hawkings kone. Rygterne går på at hendes karakter i ‘Rogue One: A Star Wars Story’ er Boba Fetts datter.
Hong Kong action-stjernen Donnie Yen lader til at skulle spille en af de mere spændende karakterer i Star Wars-universet. Det ser nemlig ud til, at hans karakter er blind da han i Rogue One gruppe fotoet, har en stok … eller kunne det være noget dødbringende?
Den australske skuespiller Ben Mendelsohn, der blev nomineret til en Emmy for sin rolle i Netflix-serien ‘Bloodline’, medvirker i Rogue One – men hans karakter er tilsyneladende ikke en del af Alliancen. Rygterne lyder på at han og Mads Mikkelsen er filmens skurke. Ben Mendelsohn er bl.a. kendt for hans roller i ‘The Dark Knight Rises’ og ‘Killing Them Softly’.
Forest Whitaker behøver ingen introduktion. Vi ved ikke hvad han skal spille men han er med i ‘Rogue One’ (Yeeha!)
Alan Tudyk kommer til at spille en performance-capture karakter i ‘Rogue One’. Alan Tudyk er også en erfaren stemmeskuespiller, der har leveret stemme til ‘Wreck-It Ralph’, ‘Frozen’ og ‘Big Hero 6’.
Vi håber at du har fået lidt overblik over ‘Rogue One: A Star Wars Story’ og at du ser frem til at se den. Først og fremmest skal du lige have set de gamle Star Wars film og den nye The Force Awakens og så skal du se frem til den 15.12.2016 hvor ‘Rogue One: A Star Wars Story’ har dansk premiere.
Her er lidt billeder fra optagelserne af ‘Rogue One: A Star Wars Story’.