Anmeldelse af 'Badehotellet sæson 8 episode 1' på Filmpuls.dk
Mike Kollöffel/TV 2

Serianmeldelse: Badehotellet sæson 8 episode 1

LÆSERNES BEDØMMELSE2 stemmer
5

Danskernes yndlingsserie er tilbage, og selvom det er koldt og kedeligt her i 2020, så kan vi drømme os til den danske sommer med ‘Badehotellet’, selvom hverdagen for de kære karakterer heller ikke er så let, som den plejer at være.

Vi har set første episode af den nye sæson.

Hvad handler den om?

Året er 1941, og tyskerne besatte Danmark for et år siden. Det mærkes på Andersens hotel, hvor Amanda bekymret ser på, mens tyskerne overtager hotel Udsigten længere hen ad vejen. Amanda er dog ikke alene om bekymringerne, gæsterne har aftalt ikke at snakke om situationen med tyskerne så længe, de har ferie på hotellet.

Det er dog nemmere sagt end gjort, da tyskerne rykker tættere på, og gæsterne nu kan se frem til en anderledes sommerferie.

De gamle kendinge såsom Grosser Madsen og fru Therese, Weyse og Helene, Hjalmar og Fru Frigh flytter ind på deres gamle værelser, men der er også nytilkomne bl.a. den mystiske unge Claus Villumsen.

Anmeldelse af 'Badehotellet' sæson 8 episode 1 på Filmpuls.dk
Mike Kollöffel/TV 2

Kan jeg anbefale den?

Fra første klip kan man se, at alt ikke er som det plejer at være. Introen er mørkere, og hurtigt fornemmer man, at alle karaktererne er præget af den tid, som de lever i.

Det ændrer dog ikke på, at Grosser Madsen rapkæftet hiver en dyr champagne frem for at hovere og Otilia og Edith småskændes ude i køkkenet. Godt nok er det nye tider, men karakterenes personligheder er der ikke lavet om på. Selvom det i mange serier er belastende, når karaktererne ikke rigtig udvikler sig, så er det ikke tilfældet her. ‘Badehotellet’ ses for hyggen og det familiære bånd, som man har knyttet med karaktererne gennem mange sæsoner.

Anmeldelse af 'Badehotellet sæson 8 episode 1' på Filmpuls.dk
Mike Kollöffel/TV 2

De fleste karakterer fra sidste sæson er med, og dem der ikke medvirker, får man en afrunding på. Det der altid er lidt træls ved første episoder af en ny sæson, er at det bliver meget “on-the-nose”. “hvordan har din søn det fru Frigh?”… de prøver ikke engang at skjule, at seeren lige skal catche op på, hvad der er sket siden sidste sommer. Det kunne godt have været udført noget bedre.

¨Badehotellet’ er ikke ‘Badehotellet’ uden de flotte kostumer, det smukke hotel og de idylliske omgivelser. De er her selvfølgelig stadig, men det hele er blevet lidt mørkere, og tyskernes mørke uniformer står i skarp kontrast til badehotelsgæsternes kulørte tøj. Der lægges op til en spændende sæson, der går mere i dybden med danskerne under besættelsen, dog med sit touch af ‘Badehotels’ drama.

'Badehotellet' har premiere på TV2 d. 1. februar.
Kort fortalt
'Badehotellet's ottende sæson starter godt ud med de samme skønne karakterer, som den plejer. Dog med et par nye interessante gæster samt en helt anden hverdag, der truer med at ødelægge idyllen.
LÆSERNES BEDØMMELSE2 stemmer
5