Den første danske Netflixserie “The Rain” der havde premiere i 2018, har nu fået en ny sæson. Sæsonen blev for mit vedkommende slugt i en bid. Læs med og find ud af om den nye sæson kan leve op til den første.
Koncept
“The Rain” sæson 2 fortsætter historien om søskendeparret Simone og Rasmus der har overlevet den giftige regn der har udryddet det meste af Danmark og befolkningen. Vi dumper direkte ned hvor sæson 1 sluttede. Simone og Rasmus bliver sammen med deres venner jagtet af Apollon, som er det onde firma der skabte regnen, og den virus der er i den. Flokken flygter til Roskilde hvor de finder et sikkert sted med mennesker der kan hjælpe Rasmus med at få virussen ud af hans krop.
Historien er som mange andre postapokalyptiske ungdomshistorier. Kampen mod den onde overmagt har vi set i både Hunger Games og Divergent. I denne serie fungerer det altså rigtig godt. Man sidder hele tiden og kan ikke finde ud af om det er bedst at slutte sig til overmagten eller blive ved med at kæmpe imod. Det virker som et let valg på papiret, men serien har mange nuancer der gør det virkelig svært at vælge. Persongalleriet bliver også større med flere blivende karakterer, hvilket også klæder serien rigtig godt.
Udførelse
Mit gode humør fra konceptet fortsætter ud i udførelsen. For her er en stor del af det også spot on! Stemningen er mystisk, kold og hemmelighedsfuld. Der er flere hemmeligheder der gemmes fra de andre, og flere afsløringer der giver en bid mere af historien. Haps haps haps! De computeranimerede effekter er også virkelig flotte og gennemførte. Når virussen rammer ligner det en våd fedtet røgsky. Ja det lyder underligt, men det ser forbandet godt ud. Samtidig er Roskilde Domkirke og Bakken altså virkelig godt lavet om så de passer ind i seriens univers. Alt er enten ødelagt eller fuldstændig overgroet. Det er fedt at der er fundet plads i budgettet til at komme ud og eksperimentere med effekter på et sted man kender.
Et minus er manuskriptet. Det lyder lidt som voksne der har forsøgt at være ung med de unge. F.eks. en computerspils reference falder lidt til jorden fordi den er totalt unødvendig og bare mast ind. Det er jo ikke det der får os til at relatere til karaktererne. Men skuespillerne gør deres bedste med hvad de har fået udleveret. De fleste af rollerne er velspillet. Især i rollen som Rasmus er Lucas Lynggaard Tønnesen er virkelig dygtig. I den anden ende af den skala er Natalie Madueño der virker temmelig stiv og ligeglad. Men det er små minusser der forsvinder i resten, der er bare er rigtig godt.
Kontinuitet
Serien fortsætter det flotte arbejde med scenografien. De nedlagte byer, bygninger og laboratorier er overbevisende sat op. De nye karakterers back stories er ligeså gode som dem vi kender. Det er super godt at få noget baggrundsviden på karaktererne. Det kunne jeg nemlig rigtig godt lide i den første sæson. Stemningen og energien fra forrige sæson bliver holdt ved lige, og denne sæson er ligeså spændende som den forrige. Afsnittene slutter med cliffhangere og det er svært ikke at ‘binge’ hele sæsonen i en bid.
Fotocopyright: Netflix