Er jeg den eneste som synes, at der er en gennemgående trend for tiden, med serier som omhandler meget rige kvinder, i meget store huse, hvor der sker mistænkelige og mærkelige ting? Netflix har ihvertfald endnu et bud på stammen med ‘Sirens’.
Meghann Fahy, Milly Alcock og Julianne Moore er trekløveret i denne amerikanske mini-serie på kun 5 afsnit, som er baseret på teaterstykket ‘Elemeno Pea’.
Hvad handler den om?
Devon (Meghann Fahy) har i lang tid forgæves forsøgt at få fat i sin søster, Simone (Milly Alcock). Hun vælger at rejse til den ø, hvor Simone har meget travlt med sit arbejde som personlig assistent for den ultra rige Michaela (Julianne Moore). Devon er meget skepsis overfor det univers hun møder på øen og som Simone er del af – det ultra rige miljø virker enormt kunstigt og overfladisk. Hun er særligt mistænkelig overfor Simones nærmest symbiotiske forhold til sin chef. Ved sin ankomst river Devon op i den perfekte facade, og det hele begynder at krakelere.
Vil jeg anbefale den?
‘Sirens’ formår at skabe en mystik og intens stemning igennem alle 5 afsnit, hvor forholdet mellem de mange karakterer både udfoldes og indvikles. Serien holder sit spændingsniveau uden at flyde over i overdramatik. Den drives særligt af et spil med vores forventninger om at der sker noget overdrevet eller mystisk, samtidig med det realistiske bevares.
Milly Alcook er særlig fascinerende i sin rolle som Simone. En ung kvinde, som har skabt sig en ny persona i et miljø, som er total modsatrettet det hun er vokset op i. Man kan tydeligt se den maske Simone tager på som “den perfekte kvinde”, samtidig med at Milly Alcook viser små sprækker af usikkerhed og frygt for at blive trukket tilbage til fortiden. Kemien med de to andre hovedroller, Meghann Fahy (Denvon) og Julianne Moore (Michaela), skinner også i særdeleshed igennem. Og apropos Julianne Moore, så er hun fantastisk og helt perfekt castet til rollen.
Jeg vil også fremhæve både kostumer og særligt kulisserne, som virkelig giver en kunstig plastisk følelse, som får alting til at føles upersonligt og klinisk. Det hele er “for perfekt”, hvilket gør det enormt creepy.
Når du kommer igennem alle episoderne i ‘Sirens’, bliver du belønnet med en ret bizar afslutning, som fungerer som den perfekte afslutning.