CPH: PIX løber af stablen d. 3. april og der er masser af film på programmet – lidt for enhver smag – men hvorfor skal du lette røven og tage del i PIX?
En af de ting der gør CPH PIX til en fed filmfestival er netop, at København bliver en del af scenen og man kan komme ud og opleve byen og film på en helt anden måde end ellers. Hvornår får du ellers muligheden for at se en gyserfilm på et hospital? Eller en politisk magtkamp på det store lærred på Borgen? Eller lege voyeur sammen med James Stewart fra en fremmedes lejlighed på Fælledvej?
Jeg synes det er et fedt koncept, og jeg satser på tage ud og opleve Hitchcocks ’Skjulte Øjne’. Hvad skal du ud og opleve ‘on location’?
Har du husket vores konkurrence om fribilletter til CPH PIX?
5. april kl. 21.00 – ‘The Distance’ på fabrikken i Nordhavn med Sergio Caballero, vin og musik
6. april kl. 21.00 – ‘Skjulte Øjne’ i en baggård på Fælledvej med fremmede mennesker og øl
8. april kl. 12.00 – ‘Cruising’ i Ørestadsparken under åben himmel
8. april kl. 18.00 – ‘Kongekabalen’ på Borgen med debat om forholdet mellem politikere og journalister
10. april kl. 18.30 – ‘Gerontophilia’ på plejehjemmet De Gamles By
15. april kl. 20.00 – ‘Re-Animator’ på det gamle Hørsholm Hospital
16. april kl. 18.00 – ‘Drinking Buddies’ på Nørrebro Bryghus med øl, øl og mere øl

