Hayao Miyazaki er endelig tilbage med det nyeste medlem af Studio Ghibli familien: ‘The Wind Rises’, og du kan se traileren her.
Filmen handler om Jiro Horikoshi, manden der designede “Mitsubishi A6M Zero” kampflyet, som japanerne fløj under 2. verdens krig. Selvom filmen umiddelbart tager udgangspunkt i virkelighedens verden, så viser traileren, at vi godt kan forvente magi og overnaturlige aspekter, pakket ind i den flotte animation, vi er vant til fra Miyazaki og Studio Ghibli.
Jeg er stor fan af Miyazak’s animationer, og jeg kan ikke vente med at se hans nyeste mesterværk! Jeg er dog ret sikker på, at der skal investeres kraftigt i kleenex, inden jeg skal se ‘The Wind Rises’. Miyazaki har selv sagt, at ‘The Wind Rises’ er den første af hans egne film, der har fået ham til at græde.
Filmen får premiere i Japan d. 20. juli, mens vi andre desværre må vente noget længere på at få en premieredato.

