HBO

‘The Gilded Age’ kommer til HBO MAX

‘The Gilded Age’ er skrevet af Julian Fellowes (“Downton Abbey”) og Sonja Warfield og instrueret af Michael Engler og Salli Richardson-Whitfield. Serien består af 9 episoder og får premiere d. 25. januar på HBO Max. I serien medvirker bl.a. Carrie Coon, Morgan Spector, Denée Benton, Louisa Jacobson, Taissa Farmiga, Blake Ritson, Simon Jones, Harry Richardson, Thomas Cocquerel, Jack Gilpin sammen med Cynthia Nixon og Christine Baranski.

‘The Gilded Age’ i USA var en periode præget af enorme økonomiske forandringer, med konflikt mellem de gamle dyder og helt nye systemer og enorme formuer, der blev skabt og tabt. Med udgangspunkt i denne periode begynder HBO-serien The Gilded Age i 1882, hvor den unge Marian Brook (Jacobson) flytter fra det landlige Pennsylvania til New York City efter sin fars død for at bo sammen med sine konservative og velhavende tanter Agnes van Rhijn (Baranski) og Ada Brook (Nixon).

Ledsaget af Peggy Scott (Benton), en håbefuld forfatter, der søger en ny start, bliver Marian utilsigtet viklet ind i en social krig mellem den ene af sine tanter, der står fast på de gamle dyder og sine utroligt velhavende naboer – en nådesløs jernbaneentreprenør og hans ambitiøse kone – George (Spector) og Bertha Russell (Coon). Marian befinder sig i en verden på kanten til den moderne tidsalder, men vil hun indordne sig samfundets allerede etablerede regler, eller vælger hun at gå sin egen vej?