Tip en film: The Hitcher

Søren’s tip omfatter en gal blaffer!

Søren, en filmelsker som er lidt op i årene og som med sine egne ord er til en anden slags film end unge mennesker, giver det første tip til TIP EN FILM. Søren vil gerne dele ‘The Hitcher’ fra 1986 med alle os filmelskere, fordi han synes det er en anderledes film, som ikke mange kender til.

Plot: Filmen handler om det mærkelige psykologiske bånd mellem en omrejsende seriemorder og et af ​​hans ofre. På vej tværs over USA, fra Chicago til San Diego, undgår Jim en ulykke, da han falder i søvn bag rattet. Han samler en blaffer op, som derefter hjælper med at holde ham vågen, men inden for kort tid, er  ikke kun Jims liv truet men også hans manddom…

I filmen ses Rutger Hauer, kendt fra bl.a. ‘Blade Runner’, som den ondskabsfulde seriemorder. Filmpuls takker Søren for at dele denne skjulte perle med os andre.

Har du set en film-perle, som du gerne vil dele med læserne på filmpuls? Så skriv et indlæg på vores væg www.facebook.com/filmpuls med titlen på filmen og hvorfor du synes, det er en film der skal ses. Efter først til mølle princippet vælger vi så en film, som så bliver månedens tip i TIP EN FILM. Der er ingen præmie, men derimod et KÆMPE tak fordi du deler ud af din kærlighed for film med os andre 🙂

the hitcher