Her er første trailer til gyseren ‘The Last Voyage of the Demeter’.
I ‘The Last Voyage of the Demeter’ vender Dracula tilbage i en frygtindgydende færd på åbent hav fra Rumænien til London. Uventede og blodige begivenheder folder sig ud for den brogede besætning, som pludselig er fanget med den skrammende skikkelse om bord på skonnerten Demeter. Nat efter nat skaber Dracula rædsler, og den dødsdømte besætning kan kun håbe på et mirakel.
‘The Last Voyage of the Demeter’ er baseret på kapitlet “The Captains Log” i Bram Strokers originale klassiker Dracula fra 1897.
‘The Last Voyage of the Demeter’ er instrueret af den norske instruktør André Øvredal, der tidligere har stået bag andre horrors, som Scary Stories to Tell in the Dark og The Autopsy of Jane Doe, så publikum kan godt forberede sig på en skræmmende affære, når Demeter sætter sejl.
‘The Last Voyage of the Demeter’ har premiere i alle landets biografer den 10. august 2023.